Højt blodsukker og type 1-diabetes

Hvis du har feber eller sygdom med opkastninger, har du brug for mere insulin. 
 
Febersygdom nedsætter kroppens evne til at reagere på insulin. Gå ud fra en tommelfingerregel om, at du har brug for cirka 25 procent ekstra insulin ved hver insulininjektion pr. grad over 37,5.  
 
Selvom du måske kaster op, eller ikke kan spise noget, når du er syg, er det meget vigtigt, at du altid tager mindst din sædvanlige insulindosis for at undgå syreforgiftning (medmindre du har målt lavt blodsukker). Husk også at drikke rigelige mængder af sukkerholdig væske, hvis du ikke får noget at spise.  
 
Mål dit blodsukker jævnligt – for eksempel hver fjerde time, mens du er syg. 

Hvis du måler dit blodsukker til mere end 15 mmol/l, skal du først tage insulin, og efter en time måle dit blodsukker igen. 
 
Hvis blodsukkeret stadig er over 15 mmol/l, skal du for en sikkerheds skyld måle mængden af ketoner i dit blod, da der kan være risiko for syreforgiftning. 

Læs mere om ketoner og syreforgiftning

Mange oplever at vågne om morgenen med højt blodsukker. På engelsk kalder de det ”dawn phenomenon” (daggry fænomen). Fænomenet opstår, når kroppen frigiver hormonerne kortisol, glukagon og epinephrine, for det får leveren til at frigive glukose. Dette sker som regel efter 8-10 timers søvn. 
 
Højt blodsukker om morgenen kan dog også have andre årsager som f.eks.:

• For lav dosering af langsomtvirkende insulin
• Forkert medicin eller forkert dosis
• Hvis du har spist kulhydrater inden sengetid.

Ved at teste dit blodsukker i løbet af natten – for eksempel mellem kl. 02.00 og kl. 04.00 – kan du måske fastslå, hvornår dit blodsukker stiger og dermed, om dit høje blodsukker om morgenen skyldes ”dawn phenomenon”. 
 
Oplever du gentagne gange højt blodsukker om morgenen, så tal med din diabetesbehandler om, hvad du kan gøre ved det.