Kurser for voksne
Tag på medlemskursus for voksne med type 1-diabetes og få fagligt input, inspiration og mulighed for at dele erfaringer.
Tag på medlemskursus for voksne med type 1-diabetes og få fagligt input, inspiration og mulighed for at dele erfaringer.
Kurset handler om de livsprocesser, du gennemlever som ung, f.eks. at flytte hjemmefra, starte arbejde/studie, stifte familie osv. Der er også masser af tid til sjov og hygge på Diabetesforeningens kurser.
På kurset vil du få fakta om diabetes i forhold til alkohol, fester og kærester, men der vil også være stor fokus på de psykiske aspekter ved at være ung med diabetes.
Mindst lige så vigtigt er erfaringsudvekslingen og samværet med andre med type 1-diabetes.
Dagene er tilrettelagt med oplæg af forskellige fagpersoner som psykolog og diabetessygeplejerske. Herudover vil unge diabetikere fortælle om deres egne erfaringer med diabetes. Der vil gennem weekenden være rig mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, som du går rundt med.
Du vil blive udfordret og udviklet - tilsat hygge og samvær.
Program:
Følger - hold øje med hjemmesiden
Hvornår:
Den 4. november kl. 11.30 til den 7. november 2021 kl. 13.00 på Vejle Center Hotel.
Pris:
325 kr. per deltager, der dækker indkvartering i enkeltværelser, fuld forplejning og den faglige undervisning.
Du får både fagligt input, inspiration, hygge og samvær på Diabetesforeningens kurser.
Kursus for voksne i alderen 30-55 år med type 1-diabetes. Der vil være oplæg af læger, sygeplejerske, psykolog, diætist og personer med diabetes. Alle indlæg tager udgangspunkt i deltagernes egne behov og ønsker.
Program:
Følger - hold øje med hjemmesiden
Hvornår:
Den 1. september kl. 10:00 til den 4. september 2021 kl. 14:00 på Danhostel Kerteminde.
Pris:
Deltagerbetalingen er 3.200 kr. og Diabetesforeningen støtter med yderligere 6.600 kr. pr. deltager. Prisen dækker indkvartering i enkeltværelse, fuld forplejning og den faglige undervisning.