Madlavning Type 2

Fakta om type 2-diabetes

Hvad sker der i kroppen, når du har type 2-diabetes? Kan ændringer i livsstil reducere risikoen for følgesygdomme?

Type 2-diabetes er den mest udbredte type diabetes i Danmark.

80 procent af alle personer med diabetes har type 2-diabetes. Type 2-diabetes er en folkesygdom, som omkring en kvart million lever med i Danmark. Gruppen vokser dag for dag, så du er ikke alene.

Hvad er type 2-diabetes?

Når du har type 2-diabetes, kan din krop ikke udnytte insulinet så godt som ellers, og måske producerer kroppen ikke nok insulin. Det betyder, at du får for højt blodsukker.  
Type 2-diabetes viser sig oftest i voksenalderen, men flere og flere yngre får også diagnosen.  
Sygdommen er kronisk – har du først fået type 2-diabetes, så har du den resten af livet.

Hvad er insulin – og hvorfor er det så vigtigt?

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der dannes i bugspytkirtlen, som sidder lige under mavesækken. Når du har fået konstateret type 2-diabetes, er det, fordi kroppen er mindre følsom for den insulin, der produceres i bugspytkirtlen, og der ikke dannes tilstrækkelig store mængder insulin.

Insulinens opgave er at hjælpe sukkerstofferne (glukosen) fra blodbanen over i cellerne. Hvis der ikke er insulin nok, får cellerne ikke den nødvendige glukose. Derfor bliver glukosen i blodet, og det betyder, at dit blodsukker bliver for højt.

Sund livsstil kan forebygge og hjælpe

Hvis du har en livsstil, hvor du bevæger dig for lidt, er overvægtig, ryger og/eller spiser lidt usundt, så kan du selv gøre en forskel ved at ændre livsstil.

Ved at spise sundt, bevæge dig hver dag, undgå rygning og passe på din vægt, kan du forebygge, at du får type 2-diabetes. Hvis du allerede har type 2-diabetes, så kan sund livsstil, sammen med din medicin, være med til at udsætte eventuelle følgesygdomme.

Billede Saadan Fungerer Din Krop Med Diabetes

Din krop og diabetes

Hvad sker der i kroppen, når man har diabetes? Hvordan fungerer insulin?

Se, hvordan din krop fungerer, når du har diabetes

Danmarkskort

Vil du vide mere om diabetes i tal? 

I Diabetesforeningen følger vi nøje udviklingen af type 2-diabetes i Danmark og på verdensplan.  
Se de nyeste tal for diabetes.  

Kål Er Cool Banner

Få en gratis kogebog

Udfyld formularen og modtag helt gratis kogebogen 'Kål er cool' med opskrifter udarbejdet af Diabetesforeningens diætister.