Diagnose

Blodsukker og måling

Måling af blodsukker fortæller dig, hvordan din krop reagerer på mad, drikke, motion og insulin.

Råd og vejledning
Åben

63 12 14 16

63 12 14 16

Måling af dit blodsukker er et godt redskab til at få overblik over, hvilket niveau dit blodsukker er på i løbet af dagen. På den måde lærer du at forstå din sygdom, og hvad den gør ved din krop.

Det er let at måle blodsukker

Udfør målingerne præcis, som din læge har anvist, og sørg for at udføre målingerne rigtigt. Læs derfor brugsanvisningerne til målestrimler og måleapparat grundigt, så er det nemt at måle dit blodsukker korrekt. 

Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)

 

Tips til måling af blodsukker

    Tips til måling af blodsukker
  • Hvordan måler jeg mit blodsukker?

    + -

    Vask altid hænder før hver måling og sørg for, at dine hænder er tørre.

    • Du får en bloddråbe frem ved at prikke på siden af din fingerblomme med en lancet eller fingerprikker
    • Du lærer hurtigt, hvor stor bloddråben skal være. Bloddråben anbringer du på testfeltet, eller suger den op, og så viser apparatet det tal, som er dit blodsukkerniveau lige her og nu 
    • Brug siden af fingerspidserne i stedet for midt på. Brug venstre hånd i stedet for højre, hvis du er højrehåndet og vice versa.  

     
    Hvis du er i tvivl, om du gør det godt nok, kan du tage dit måleudstyr med til lægen for at tjekke, om du måler rigtigt.   
      
    Du kan søge om tilskud til teststrimler og måleapparat hos kommunen. 

  • Hvis målingen driller

    + -

    Det kan ske, at målingen driller, eller du får helt forskellige resultater.  

    Hvis du bruger fingerprikker, kan det for eksempel skyldes, at: 

    • teststrimlerne har været opbevaret for koldt, hvilket ændrer reaktionstiden
    • teststrimlerne er for gamle eller har været opbevaret fugtigt
    • bloddråben har været for stor eller for lille, eller dråben er gnedet ud på testfeltet
    • ruden i måleapparatet er snavset
    • du ikke har vasket hænderne før målingen, så der for eksempel sidder lidt frugtsukker på dine hænder.

     
    Er du i tvivl om målingerne, så spørg din læge, eller behandler. 

  • Hvordan føles højt eller lavt blodsukker?

    + -

    Højt blodsukker kan gøre dig utilpas med symptomer som:

    • Træthed
    • Kvalme
    • Mundtørhed
    • Hyppig vandladning
    • Tørst
    • Kløe.

    Læs mere om højt blodsukker (hyperglykæmi)

    Lavt blodsukker gør dig utilpas med symptomer som:

    • Sved
    • Sitren
    • Sult
    • Sur
    • Bleg
    • Besvimelse.

    Læs mere om lavt blodsukker (hypoglykæmi)

    Langtidsblodsukker (HbA1c) er en betegnelse for en blodprøve, der fortæller, hvad det gennemsnitlige glukoseniveau (sukkerniveau) i blodet har været over de seneste cirka to-tre måneder. 
     
    Læs mere om HbA1c 

600Px

Få råd og vejledning

Ring til vores diabetessygeplejerske, hvis du har spørgsmål om blodsukker og måling med type 2-diabetes