Symptomer og årsager
Er du bekymret for, om du har fået type 2-diabetes? Symptomerne er blandt andet tørst, hyppig vandladning og kløe.
Er du bekymret for, om du har fået type 2-diabetes? Symptomerne er blandt andet tørst, hyppig vandladning og kløe.
Type 2-diabetes er arvelig. Men det er et komplekst samspil mellem gener og miljø, der er skyld i den øgede risiko, så sygdommen er ikke arvelig på samme måde som øjenfarve. Det vil sige, at dine forældre, helsøskende og børn er i forhøjet risiko for at få type 2-diabetes, men ikke nødvendigvis får det. Overvægt øger risikoen.
Symptomerne på type 2-diabetes kan være svære at opdage, fordi de ofte er diffuse og i begyndelsen er relativt svage. De udvikler sig desuden langsomt – lige fra måneder til år.
Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)76.000 danskere har uopdaget type 2-diabetes
Kender du din risiko?
Tag testen og find ud af, hvor høj din risiko er.
Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes. Både genetik og miljø har betydning. Hvis du er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes, har du en svag en bugspytkirtel og er derfor påvirkelig over for de miljøfaktorer, der også belaster bugspytkirtlen.
Du kan godt være genetisk disponeret for type 2-diabetes, uden at sygdommen kommer til udtryk, hvis blot du har en sund livsstil. Omvendt kan en person med en sund livsstil godt udvikle type 2-diabetes, hvis personen er stærkt genetisk disponeret.
Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Specielt ser det ud til, at din kost – i form af et for stort energiindtag og for lidt motion – fører til en øget risiko for type 2-diabetes.
En sund livsstil kan måske ikke forhindre, at du får type 2-diabetes, men du kan udskyde tidspunktet for, hvornår du udvikler sygdommen.
Type 2-diabetes er arveligt. Hvis nogen i din nære familie har type 2-diabetes, bør du jævnligt få tjekket dit blodsukker hos lægen, specielt hvis du er over 40 år, er overvægtig, har forhøjet blodtryk, har forhøjet kolesteroltal eller hvis du som kvinde tidligere har haft graviditetsdiabetes.
Symptomerne udvikler sig langsomt – fra måneder til år ─ og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og derfor ikke er blevet behandlet. Det er et problem, for det viser sig, at 35 procent af de mennesker, der får stillet diagnosen type 2-diabetes allerede har følgesygdomme.
Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at forebygge følgesygdomme.
Man kan gå med symptomerne i mange år, før sygdommen bliver diagnosticeret ved en tilfældighed. For eksempel ved et lægebesøg i forbindelse med et problem, der viser sig at være en komplikation til en type 2-diabetes, som ikke er blevet opdaget.
Det er din læge eller hospitalet, der stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve.
Her måler man dit langtidsblodsukker (HbA1c), der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker over de seneste to-tre måneder.
For at sikre, at diagnosen bliver stillet korrekt, får du taget to prøver på to forskellige dage. Blodprøverne bliver sendt til et laboratorium, og du får resultaterne få dage efter.
Ligger dit langtidsblodsukker over 6,5 % (48 mmol/mol), kan lægen stille diagnosen diabetes.