Find fakta og viden om børn og type 1-diabetes
Type 1-diabetes rammer oftest børn og unge. Det er en kronisk sygdom, der kræver behandling med insulin.
Type 1-diabetes rammer oftest børn og unge. Det er en kronisk sygdom, der kræver behandling med insulin.
Type 1-diabetes er en livslang sygdom, der oftest rammer børn eller yngre voksne. Sygdommen gør, at bugspytkirtlen ikke længere kan producere insulin. Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omdanne den mad, vi spiser til energi. Når kroppen ikke længere selv kan producere den vigtige insulin, er man nødt til at selv at tilføre kroppen insulin flere gange om dagen.
Vi kender endnu ikke de præcise årsager til, hvorfor nogle børn får type 1-diabetes, selv om der er forsket i det. Type 1-diabetes kan ikke forebygges eller helbredes – der skal tilføres insulin hele livet. Børn som får diagnosen type 1-diabetes, får i dag ofte tilbudt nyere teknologi (insulinpumpe og sensorer) og behandles med moderne insulintyper.
Normalt kender vi vores immunforsvar som en positiv ting, der blandt andet hjælper os med at bekæmpe bakterier og sygdomme, men type 1-diabetes er en såkaldt autoimmun sygdom. Det betyder, at kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler – ved type 1-diabetes de raske celler i bugspytkirtlen.
Det betyder, at din krop ikke længere kan producere insulin, og at du selv er nødt til at give din krop den livsvigtige insulin flere gange dagligt.
Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omdanne den mad, vi spiser, til energi i kroppen.
Hos mennesker uden diabetes er det bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når dit blodsukker stiger – altså når du spiser og drikker. Når du har type 1-diabetes, efterligner du bugspytkirtlens funktion, når du selv giver din krop insulin.
Dit behov for insulin varierer blandt andet efter, hvilken mad du spiser, og hvor fysisk aktiv du er. For at finde den rette dosis, skal du måle dit blodsukker og tage insulin eller kulhydrater (sukker) alt efter om dit blodsukker er højt eller lavt.
Når vi spiser og fordøjer vores mad, bliver kulhydraterne omdannet til sukker (glukose), som bliver ført rundt i kroppen ved hjælp af blodet. Når man taler om mængden af sukker i kroppen, kalder vi det blodsukker eller blodglukose, fordi man måler, hvor meget sukker blodet indeholder. Sukker er et nødvendigt brændstof for cellerne og er med til at give os energi. Men uden insulin, bliver sukkerstofferne i blodbanen, og giver dig højt blodsukker. I stedet for at få energi fra den mad, du spiser, gør det høje blodsukker dig dårlig.
Cirka 3.200 børn og unge under 20 år har type 1-diabetes i Danmark.
Flere og flere får konstateret type 1-diabetes, uden at man ved hvorfor tallet stiger. Fra 2000-2017 er det samlede antal børn og unge (0-19 år) med type 1-diabetes vokset fra omkring 1.675-3.200.