Når du måler med en fingerprikker, måler du niveauet af glukose i blodet.  
 
Sådan gør du:

• Sørg for, at dine hænder er rene og tørre
• Brug en ny nål hver gang
• Stik på siden af fingerspidsen  
  – undlad ”blommen” på fingerspidsen, da der sidder mange nervetråde, og det kan gøre ondt
• Brug alle ti fingre skiftevis og på begge sider 
  – når du skifter mellem fingrene, undgår du, at huden bliver ødelagt. 

Når du måler med sensor, måler du niveauet af glukose i vævsvæsken, hvor det bliver optaget langsommere end i blodet. Derfor skal der lægges cirka 10 minutter til i forhold til, hvornår du kan måle med en fingerprikker. 

To slags sensorer - Flash og CGM

Der findes to typer af sensorer: CGM (kontinuerlig glukosemåling) og Flash glukosemåling. Forskellen på de to er:

• Flash leverer en måling og viser en tendenskurve, når du selv aflæser den med en scanner
• CGM leverer en kontinuerlig måling, ofte koblet til en insulinpumpe. I kombination kan en CGM-sensor og en insulinpumpe indstilles til for eksempel at give alarmer eller aktivere pumpens specifikke funktioner. Nogle pumper har for eksempel en stop-før-lav-funktion, som aktiveres på baggrund af sensorens måling.

Får du helt forskellige målinger? Hvis tallene slet ikke hænger sammen, kan der være forskellige grunde.

Hvis du bruger fingerprikker, kan det for eksempel være, at:

• Teststrimlerne der har været opbevaret for koldt – så ændres reaktionstiden
• Teststrimler der er for gamle eller har været opbevaret fugtigt
• Der sidder lidt frugtsukker eller sukker på hænderne
• Du har våde og svedige hænder.

Hvis du har sensor, kan det for eksempel være:

• Kalibrering under stigende eller faldende blodsukker
• At sensoren har løsnet sig.

De fleste børn spiser 5-6 gange i løbet af dagen.  
Forskellig slags mad påvirker blodsukkeret forskelligt, og det varierer også fra person til person.

Tip:

Mål dit barns blodsukker, før det spiser og igen 1½-2 timer senere. Så får du en idé om, om den insulinmængde, dit barn har fået til maden, er passende. 

Børn og unge med diabetes må spise samme mængde slik som alle andre børn.

Tip:

Du kan måle blodsukkeret før og efter for at finde ud af, hvor meget ekstra insulin dit barn skal have, hvis I for eksempel får fredagsslik. Husk at måle på rene fingre.

Forandringer i dit barns hverdag kan også påvirke blodsukkeret.  
Det kan for eksempel være, hvis dit barn har fødselsdag, skal begynde til sport eller i en ny institution. Hvis I skal på ferie, eller det snart er jul.  
Hormoner ved spænding, søvnløshed og ændrede døgnrytmer påvirker blodsukkeret.

Tip:

Mål blodsukkeret, som I plejer og bliv ikke forskrækkede, hvis der er udsving.  
Diabetes kan opføre sig anderledes på en feriedag – ligesom dit barn nok også gør. 

Når dit barn er sygt, kan behovet for insulin ændre sig.  
Har dit barn feber, vil blodsukkeret typisk stige, fordi kroppen har brug for mere insulin.

Ved feber er det en god idé at holde ekstra øje med blodsukkeret. 

Hold øje med ketonerne:

Hvis blodsukkeret er højere end 15 mmol/l over længere tid, bør du først give insulin og så måle igen efter cirka en time. Hvis blodsukkeret stadig er over 15 mmo/l efter en time, bør du for en sikkerheds skyld måle for ketoner, da for mange ketoner i værste fald kan medføre syreforgiftning. 

Tip:

Prøv, om dit barn kan lokkes med lidt sødt og giv insulin til. Det får ketontallet ned.  
Hvis du føler dig utryg i situationen, kan du kontakte dit barns behandler og få råd. 

Der vil med jævne mellemrum være behov for at tilpasse mængden af insulin, efterhånden som dit barn udvikler sig.  
 
Du kan selv tilpasse basalrate, insulinratio og kulhydraratio, hvis du er tryg ved det, eller du kan gøre det i samarbejde med dit barns behandler.