Højt blodsukker er over 10 mmol/l. Højt blodsukker er ikke farligt, men det er godt at vide, hvad du skal gøre.
Hvad er højt blodsukker?
Højt blodsukker er over 10 mmol/l. Højt blodsukker bliver også kaldt hyperglykæmi
Børn kan få både forklarlige og uforklarlige udsving i deres blodsukker. Et for højt blodsukker kan blandt andet skyldes, at barnet har fået for lidt insulin i forhold til kulhydrater i maden eller har holdt sig mere i ro end sædvanligt.
Selvom det kan være ubehageligt at have for højt blodsukker, er det ikke farligt. Alligevel er det vigtigt, at du reagerer på det, fordi det påvirker dit barns humør, energi og velbefindende. Højt blodsukker over lang tid kan give følgesygdomme, men ses sjældent hos børn med diabetes i dag.
Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)
Hvorfor får mit barn højt blodsukker?
For højt blodsukker, kan det blandt andet skyldes, at:
Dit barn har fået for lidt insulin i forhold til, hvor mange kulhydrater han/hun har spist
Dit barn har siddet mere stille, end det plejer
Dit barn er syg, og den normale mængde insulin er derfor ikke tilstrækkelig
Dit barn har insulininfiltrater
Insulinen ikke virker, som den skal, fordi den kan være beskadiget af frost eller varme.
På pen: Der mangler langsomtvirkende insulin.
På pumpe: Basalen skal justeres eller indstikket skiftes.
Hvad skal jeg gøre, når mit barn har for højt blodsukker?
Hvis dit barn har for højt blodsukker, skal du give ekstra insulin.
Oplever du et fast mønster med høje blodsukkertal, skal du ændre på, hvor meget insulin barnet får. Det er helt almindeligt, at behovet ændrer sig i takt med, at dit barn vokser. Hvis du er i tvivl om, hvad eller hvor meget du skal ændre, så tag en snak med dit barns behandler, som kan komme med gode råd.
Vær opmærksom på insulinpumpen:
Hvis dit barn bruger pumpe og har et fortsat højt blodsukker, selvom der er givet ekstra bolus og sat forhøjet basal, kan det være nødvendigt at skifte indstik.