Børn Unge Kursus

Familier til børn i 4.-6. klasse

Tag hele familien med på weekend og mød andre familier med børn med type 1-diabetes. Få netværk og gode venner.

På børnefamiliekurserne får I sparring til livet med diabetes ved at møde andre, der har oplevet mange af det samme som jer, og ved at høre oplæg ved og få sparring med fagpersoner.

Kurserne er baseret på netværksdannelse og erfaringsudveksling familierne imellem, samtidig med at den enkelte familie får gode fælles oplevelser og samvær med ligesindede.

Det faglige indhold på kurserne drejer sig om, hvordan det påvirker en familie, når et barn har diabetes. Det kan handle om, hvordan man får hverdagen til at fungere med blodsukkerstyring og insulin. Men også om, hvordan man kan være opmærksom på og håndtere forældreroller, parforhold, andre søskende, skole og institution og meget mere.

Lige så vigtigt er det samvær, der er med de øvrige familier på kurserne. Barnet med diabetes og dets søskende møder andre børn, der er i samme situation, mens de laver sjove aktiviteter med yngre voksne, der selv har diabetes.

Hvilke temaer bliver berørt på kurset?

Der vil være oplæg for forældrene samt sparring om aldersrelevante emner. Det kan være emner som:

  • Pubertet – at være ung med diabetes
  • Fysisk aktivitet
  • At være søskende til et barn med diabetes
  • Kostvejledning ved diætist (f.eks. kulhydrattælling, skolemad, mad og diabetes)
  • Sygeplejefaglig vejledning (f.eks. korrekt injektionsteknik, pumpe)
  • Psykologiske aspekter af livet med diabetes.

Imens vil børnene blive aktiveret af kursuslederen og yngre voksne, der selv har diabetes.

Praktisk information om kurset

Kurset er normeret til 10-12 familier. Kursusteamet består af en kursusleder med pædagogisk baggrund, en diabetessygeplejerske, en diætist og tre yngre voksne, der selv har diabetes.

Pris

Der er en egenbetaling på 325 kr. pr. kursusdeltager inklusiv overnatninger og fuld forplejning. Børn under 2 år deltager gratis. Tilmeldingen er bindende fra en måned før kursusstart. Det betyder, at deltagergebyret ikke tilbagebetales ved afbud senere end en måned før kursusstart.

Midtsjælland

Hvornår: Den 10. september kl. 10.30 til den 12. september 2021 kl. 13.00 på EMMAUS ved Haslev på Midtsjælland.

Djursland

Hvornår: Den 24. september kl. 11.00 til den 26. september 2021 kl. 13.00 på Pindstrup Centeret på Djursland.

S0W9799

Kom og vær med

Som medlem af Diabetesforeningen, har du mulighed for at møde andre familier med børn med diabetes gennem vores tilbud.