Tænder og mund

Når betændelse i tandkødet får lov til at udvikle sig, kan det brede sig til tændernes rødder og helt ned til kæbeknoglen.

Knogler med betændelse bliver porøse, og så kan tænderne til sidst ikke længere sidde fast. Det kan give løse tænder, der til sidst falder ud. Risikoen for, at paradentose udvikler sig hurtigt og alvorligt er større, når du har diabetes.

Du kan ikke nødvendigvis mærke paradentose

Du kan godt have paradentose, uden at du kan mærke det. Måske er tænderne lidt løse, og måske er landkødet lidt ømt med tendens til at bløde, når du børster tænder. Du kan også have dårlig ånde og en dårlig smag i munden, men det er ikke sikkert, du har tandpine eller på andre måder mærker noget.

Behandling af paradentose

Tandlægen kan fjerne betændelse i de dybe tandlommer. Det kan blive relevant at operere noget af det løse tandkød væk, så tandkødslommerne bliver mindre.

Betændelse i tandkødet kan opstå, hvis du ikke holder tænder og tandkød sundt og rent. Langs tandkødet, og i tandkødslommerne mellem tænderne, vokser der mange bakterier. Efter blot 24 timer uden tandbørstning har du bakteriebelægninger, og det kan give tandkødsbetændelse.

Får belægningerne lov at sidde endnu længere, kan de blive til tandsten. Det sætter sig som regel bag fortænderne i undermunden og ud for kindtænderne i overmunden.

Sundt tandkød: Er lyserødt, stramt og fast. Overfladen er let nubret. Tandkødet ligger stramt ind til tænderne. Det bløder ikke, når du børster tænder.

Usundt tandkød: Er rødt og hævet. Det bløder, når du børster tænder, og det kan være ømt.

Behandling af tandkødsbetændelse

Tandlægen kan fjerne bakteriebelægninger og instruere dig i, hvordan du sørger for en ekstra god tandhygiejne i hverdagen.

Når du har diabetes, har du øget risiko for, at din spytproduktion bliver nedsat, så din mund er tør. Mangel på spyt er en almindelig følge af diabetes, og så kan det også være en bivirkning ved visse følgesygdomme og medicin.

Spyt renser og giver fugt

Tungen bruger spyt til at rense tænderne fri for madrester. Spyt har også den egenskab i sig selv, at det skyller munden ren. Du mærker spytmangel ved, at munden føles tør – f.eks. er det sværere at tale og besværligt at synke maden.

Hvad sker der, når du mangler spyt?

Tørhed irriterer slimhinderne i munden, og det kan betyde, at mundhulen oftere bliver betændt og øm.

Samtidig får bakterierne i munden bedre betingelser, når der ikke er spyt nok, og det øger risikoen for at få karies, tandkødsbetændelse og paradentose.

Sådan kan du lindre mundtørhed

Din tandlæge kan anbefale præparater, der kan erstatte spyt, f.eks. kan mundskyllevæske hjælpe. Du kan også stimulere spytproduktionen med sukkerfrit tyggegummi eller pastiller. Et andet tip er at have en flaske vand stående, så du hele tiden kan fugte munden med en tår vand. Til gengæld er det en fordel at spare på kaffe og alkohol.

OBS: Hvis du lider af tørhed i munden, er det meget vigtigt, at du er ekstra omhyggelig med regelmæssig mundhygiejne.

Spyt indeholder antibakterielle enzymer, og sammen med regelmæssig mundhygiejne er det som regel nok til at undgå infektioner.

Spytmangel stimulerer svamp

Når du har diabetes, kan du døje med spytmangel. Kombineret med, at højt blodsukker generelt nedsætter heling og modstandsdygtighed i forhold til at holde bakterier, vira og svampe i skak, kan en svamp som Candida brede sig hurtigere og kraftigere, når du har diabetes. Symptomerne er ildrød slimhinde plus sår og smerter i munden. Hvis du får svamp i munden, er behandlingen en langvarig tabletkur.

Har du tandprotese?

Hvis du har tandprotese, som måske klemmer lidt, skal du være ekstra opmærksom på, at under protesen, er der særligt gode vækstbetingelser for svampesporer.

Personer med diabetes har større risiko for at få huller i tænderne. Årsagen er blodsukker. Koncentrationen af sukker i spyttet stiger, når blodsukkeret kommer op på niveauet 10-15 mmol/l. Det kan give både paradentose og karies, så derfor er det en fordel for dine tænder, hvis du undgår for højt blodsukker og mad med sukker.

Diabetes kan påvirke din smagssans – f.eks. så du ikke kan smage søde sager lige så godt, som før du fik diabetes. Det kan betyde, at du automatisk skruer op for mad og drikke, der smager endnu mere sødt, og måske har højt indhold af hurtige kulhydrater. Prøv at undgå, at du falder i den fælde, for det påvirker ikke blot sundheden i din mund men hele reguleringen af din diabetes.

Regelmæssige undersøgelser og rådgivning er vigtigt. Diabetesforeningen anbefaler, at du går til tjek hos tandlægen mindst to gange om året, og at du altid kontakter tandlægen, hvis du oplever forandringer i munden.

Husk at fortælle din tandlæge, at du har diabetes, og fortæl også, hvis du får blodfortyndende eller blodtrykssænkende medicin.

Jo bedre, din diabetes er reguleret, jo bedre vilkår giver du sundheden i mund og tænder. Så hold øje med dit blodsukker, vær præcis med dosering af insulin, og undgå mad- og drikkevarer, der indeholder sukker.

• Børst tænder to gange om dagen
• Brug tandpasta med højt flourindhold (forebygger huller i tænderne) og en lille, blød tandbørste
• Hvis du oplever blister, eller tørre og irriterede slimhinder, kan du prøve en tandpasta uden skummemiddel (skum er ikke med til at gøre tænderne rene)
• Husk, at tænder har fem flader – dvs. at du skal bruge tandtråd, tandstikker og mellemrumsbørste til at komme ind mellem tænderne for at fjerne bakteriebelægningen der, hvor tandbørsten ikke kan nå
• Børst og din tunge, eller brug en tungeskraber, regelmæssigt.

Mellemrumsbørster:

• Findes i forskellige størrelser, så få din tandlæge til at anbefale en variant, der passer til dig (måske er det relevant med flere størrelser, hvis mellemrummene mellem dine tænder varierer)
• Du skal føle en smule modstand, når du skubber børsten frem og tilbage
• Den første gang, du bruger mellemrumsbørsten, kan det godt bløde en smule og måske gøre lidt ondt – det er helt normalt, og du skal ikke blive forskrækket
• Når du har brugt børsten i 10 dage, heler tandkødet op

Tandtråd:

Kan være lidt svær at styre, så et godt tip er at købe en særlig holder til tandtråd.

På cigaretpakkerne står der ”Rygning dræber”. Det gælder også dine tænder. Nikotin får karrene i tandkødet til at trække sig sammen, så dit tandkød undgår at bløde, selvom du måske har tandkødsbetændelse eller paradentose. Samtidig er rygning med til at give knogletab. Så hvis du ryger, har du større risiko for alvorlig paradentose.

Læs mere om rygestop