Rygning og diabetes
Rygning og diabetes er ikke en god kombination, fordi både diabetes og rygning øger risikoen for blodpropper.
Rygning og diabetes er ikke en god kombination, fordi både diabetes og rygning øger risikoen for blodpropper.
Rygning øger risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne betydeligt. Når man hertil lægger, at diabetes også øger risikoen for blodpropper, åreforkalkning og nyresygdom, tegner der sig en meget uheldig kombination.
Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)Et rygestop har en gavnlig effekt på dit helbred både på kort og langt sigt. Der er flere metoder, som du kan bruge, hvis du vil stoppe med at ryge. Det vigtigste er dog, at du reelt ønsker at stoppe – og har viljen til at efterleve dit ønske.
Og så er det værd at bemærke, at en kombination af motivation, nikotintyggegummi, -plaster eller afvænningsmedicin oftere giver succes end ønske og vilje alene.
Lad desuden din læge rådgive dig i planlægningen af dit rygestop.
Du kan få mere at vide om rygningen og rygestop hos egen læge.
Eller hos Stop-linien – gratis rådgivning: tlf. 80 31 31 31