Åbenhed og diabetes

Det er en god idé at overveje, om du ønsker åbenhed omkring din sygdom, eller om det er din private sag.

Du skal gøre, hvad der føles rigtigt for dig. Det kan være, at du er okay med åbenhed i nogle situationer, mens du i andre situationer og sammenhænge ikke har lyst til åbenhed.

Måltider kan ofte være situationer, hvor mange går galt af hinanden. Find ud af med dig selv, om du ønsker at spise den mad, der bliver serveret, eller om du ønsker, at der bliver taget hensyn til din diabetes.   

Har du det fint med åbenhed, kan det være en stor fordel for dig og din omgangskreds, at du melder ud, hvad du har brug for, og hvilke forventninger du eventuelt har til andre.

Meld også gerne ud, hvor meget, eller hvor lidt, du gerne vil have, diabetes skal fylde i dit parforhold, på arbejdspladsen og din omgangskreds.

Vær også gerne åben om, hvad du gerne vil svare på, og hvad du synes er privat. Fortæl din omgangskreds, hvad du gerne vil have hjælp til og ikke mindst, hvordan du gerne vil have hjælpen.

Måske har du det fint med åbenhed, når du f.eks. er sammen med familie og venner, mens du gerne vil holde deres diabetes for dig selv, når du er på arbejde.

Det kan der være forskellige grunde til. Måske handler det om, at du ikke ønsker særlige hensyn, men gerne vil varetage dit job på lige god med dine kollegaer. Måske handler det om, du ikke ønsker at være ”ham eller hende med diabetes”.

Privathed omkring blodsukker og insulin

For mange er det ikke et problem, at folk omkring dem ved, at de har diabetes. Udfordringen ligger ofte i, at folk ser, når de måler blodsukker eller tager insulin/anden medicin. Det er helt naturligt, men tænk over, at i det øjeblik, hvor din egenomsorg bliver synlig for folk omkring dig, vil det også være muligt for folk at stille spørgsmål, kommentere og være parate til at hjælpe.

Du skal være klar til opmærksomhed i begyndelsen. I takt med, at dine omgivelser vænner sig til det, bliver det naturligt for både dem og dig.

Det er ikke alle, der har lyst at være åbne omkring deres diabetes.

Måske føler du, at åbenheden blot er endnu en byrde ved at have diabetes. Måske har du ikke mødt forståelse for din diabetes, når du har fortalt om dine behov. Måske bliver du træt af at svare på de samme spørgsmål. Eller også føler du, at dine pårørende forsøger at kontrollere og bestemme over dig med bemærkninger som ”Har du husket at måle blodsukker?” eller ”Du skal nok ikke spise hele kagen”.

Gemmer du din diabetes?

Måske gemmer du din diabetes lidt væk, fordi du ikke har lyst til at:

• Være anderledes
• Din diabetes bliver samtaleemnet ved enhver lejlighed
• Folk vil stille dig spørgsmål, som du ikke har lyst til at svare på
• Dine omgivelser vil begynde at føre kontrol med din egenomsorg

Der er mange gode argumenter for at være åben omkring din diabetes, men du kan have dine grunde til ikke at ønske åbenhed, og det er dit valg

Generelt ved folk meget lidt om diabetes, og derfor er det også svært for mange at forstå, hvad det vil sige at leve med diabetes.

Uvidenhed gør, at der er mange fordomme om diabetes – f.eks. at personer med diabetes ikke må spise sukker, kage og is. Eller at det er deres egen skyld, de har fået diabetes.  

Med åbenhed kan disse fordomme blive lettere at håndtere. Men det kræver, at du har mod på og lyst til at svare på folks spørgsmål og fortælle om din diabetes.

Det kan være en god idé at overveje, overfor hvem, og i hvilke sammenhænge, du ønsker at være henholdsvis åben eller lukket omkring din diabetes. På den måde beskytter du dig selv mod at komme ud i en situation, der ikke føles rar.

Overvej, om du blot vil fortælle, at du har diabetes, og så lukke emnet ned der. Eller om du vil åbne op for, at folk kan spørge ind til det. Du kan også have forskellige strategier alt efter, hvilket selskab du er i, og hvad dit humør er til.

Tips til, hvad du kan sige

Det kan være en hjælp, at du øver dig i nogle sætninger, som du kan bruge efter behov. F.eks.:

• "Ja, jeg har diabetes, og det har jeg heldigvis ret godt styr på. Hvad arbejder du med?/Hvordan kender du xx?”
• ”Ja, jeg har diabetes, men jeg har nogle gode hjælpemidler, som gør min diabetes nemmere at kontrollere, f.eks. når vi er til fest som i dag.”

Du kan møde mange spørgsmål og kommentarer, som har med din diabetes at gøre. Det kan derfor være en god idé, at du gør op med dig selv, hvor din grænse går, og hvor meget du ønsker at dele omkring din sygdom og med hvem.

Humor, modangreb eller en hvid løgn?

Der er ingen, der har krav på, at du svarer på personlige spørgsmål om dig og din egenomsorg, hvis du finder spørgsmålene upassende, nærgående eller direkte ubehagelige. Der er mange måder at håndtere situationen på – f.eks. kan du bruge humor, stikke en hvid løgn, skifte samtaleemne, gå til modangreb eller snakke udenom.

Sådan kan du svare

Hvor meget, eller hvor uddybende, information du vil give, afhænger blandt andet af personen, der spørger, hvilken situation du bliver spurgt i, og hvilke spørgsmål du bliver stillet. Der findes mange svar på samme spørgsmål. Du kan f.eks. svare alvorligt, konkret, humoristisk, ironisk, vævende, teknisk, overfladisk eller kontant.

Øvelse

Hvis du har forberedt nogle svar til de forskellige situationer, vil du opleve, at det er dig, der styrer samtalen. På den måde undgår du at lade dig styre af dine følelser, hvilket oftest resulterer i, at du fortæller ting, som du egentlig ikke havde lyst til at dele.

Lav en liste over de 4-5 hyppigste spørgsmål, og skriv fire standardsvar til hvert af spørgsmålene.

Par, der har været sammen i mange år, kan finde stor tryghed og nærhed i at tænke, at de kender hinanden ud og ind. Ikke desto mindre er det vigtigt ikke at tage for givet, hvad den anden mener, tænker eller føler om et emne – især, hvis det er et emne som en ny kronisk diagnose hos en af jer.

Spørg hinanden, hvad I mener/tænker/føler. Vi ved som oftest ikke, hvad den anden tænker.

Husk også selv at give udtryk for, hvordan du har det, tænker eller føler. Din partner kan ikke se, hvad der foregår inde i dit hoved.

Det er individuelt, hvor meget støtte eller omsorg vi har brug for. Vi giver ofte det, som vi selv kan lide/har brug for. Så hvis du godt kan lide at få knus, vil du ofte give andre knus uden at tænke over, om modtageren kan lide det.

Afstem forventninger

Det er en god ide at tale med hinanden og afstemme jeres forventninger. Hvilken støtte forventer du fra din partner? Hvor meget skal hun/han deltage i, at du har diabetes? Kan han/hun tage med til kontrol? Hvor meget skal I tale om diabetes? Hvordan skal diabetes fylde i jeres forhold?

Der er ikke nogen endelig opskrift på, hvordan I gør det bedst, for alle mennesker er forskellige og har individuelle behov. Vær ærlig, for diabetes slider unødigt meget på relationen, hvis I ikke har et fælles udgangspunkt for, hvilken plads diabetes skal have i jeres liv. 

Det er vigtigt at få sat ord på tingene, så ingen af jer føler sig alene med sine bekymringer, for det kan ende i misforståelser og konflikter.

Tal om, hvordan I gerne vil mødes i jeres frustrationer, bekymringer osv. Har du behov for kram og trøst, eller har du behov for, at I sætter jer ned sammen og kigger på problematikken, og at din partner måske tager lidt over?

Misforstået hensyn

Måske ønsker du at skåne din partner for bekymringer, og holder derfor ofte dine bekymringer for dig selv. Husk, at din partner tit kan mærker, hvis der er noget, der plager dig, og husk, at din partner også gerne vil have lov til at udtrykke sine bekymringer. Måske har din partner nogle af de samme bekymringer som dig, plus måske også nogle helt andre, fordi han/hun ikke kan mærke diabetes på sin egen krop og derfor ikke ved, hvornår det er tid til at reagere eller slappe af.

I bliver et team

Det er en fordel for jer begge, hvis I kan dele tanker og bekymringer. Din partner vil føle sig inkluderet, og ikke hele tiden kigge ”patienten” over skulderen og holde øje med, om du nu også passer din diabetes. Samtidig vil du føle dig mindre overvåget og som del af et team, hvor I er partnere og ikke ”patient” og ”behandler”.