Ensomhed og diabetes
Isolerer du dig med din diabetes? Ensomhed er mere udbredt blandt personer med diabetes og deres pårørende.
Isolerer du dig med din diabetes? Ensomhed er mere udbredt blandt personer med diabetes og deres pårørende.
Føler du dig nogle gange ensom? Så er du langt fra den eneste. Undersøgelser viser, at mange på et tidspunkt vil opleve ensomhed i livet. Ensomhed handler om at føle sig ufrivilligt alene og opstår, når vi mangler samhørighed med andre mennesker.
Ensomhed kan have store konsekvenser, fordi det blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdom, depression, stress og for tidlig død. Forklaringen er, at ensomhed kan føre til en dårligere livsstil med mindre motion og en mindre sund og varieret kost.
Fejl ved indlæsning af Partial View script (fil: ~/Views/MacroPartials/Faktaboks.cshtml)Der kan være mange grunde til ensomhed, og ensomhed kan komme til udtryk i længere eller kortere perioder eller i bestemte situationer.
Du kan godt være meget alene uden nogensinde at føle dig ensom. Omvendt kan du også være omgivet af en masse mennesker, og samtidig føle dig ensom. Det handler om, hvorvidt du føler dig forbundet og i kontakt med de mennesker, du har omkring dig.
Folkebevægelsen mod ensomhed er et godt sted at få mere generel viden om ensomhed. Mere end 70 organisationer er med, og støtter op omkring arbejdet for at fremme fællesskaber og bekæmpe ensomhed.
Læs mere på www.modensomhed.dk
Diabetes kan også påvirke psyken
Oplever du, at du har det svært? Vi er her for at hjælpe.
Ring 63 12 14 16
Ring 63 12 14 16