Identitet og diabetes

Sådan kan det styrke selvværdet

At få diabetes i en ung alder kan styrke selvtilliden, og give en oplevelse af, at ”når jeg kan klare at have diabetes, så kan jeg klare hvad som helst”.

Det spiller en rolle, i hvor høj grad forældrene er gode til at støtte barnet i at leve et normalt liv, og samtidig roser barnet for at håndtere de udfordringer, der følger med.

Sådan kan det blive en identitet

At få diagnosen i ung alder kan også indebære en risiko for, helt fra starten, at opbygge en sygdomsidentitet. Det sker, hvis barnet bliver bekræftet i at være anderledes. Ser sig selv som anderledes. En der ikke kan være med til de samme ting som andre.

Her har forældrenes tilgang betydning. Hvis barnet ikke får lov til ret mange ting på grund af diabetes, og får kritik for at passe sin diabetes for dårligt, så etablerer barnet en negativ selvopfattelse, som er knyttet til diabetes.

Sent i livet har du allerede en fast etableret identitet. Naturligvis reagerer du på, at du ikke kan det samme som før, og at der følger en masse praktik i kølvandet på diagnosen diabetes. Ting du kan tackle, selvom det begrænser dig.

Hvis diagnosen kommer på et tidspunkt, hvor der sker store forandringer i dit liv - f.eks. fyring, skilsmisse eller pensionering – så er du særligt udsat for en identitetskrise.

Alle mennesker reagerer forskelligt, så du kan også være en af dem, der opdager nye styrker og personlige indsigter, som viser sig at bidrage positivt til livet med diabetes.

Er du træt af, at familien konstant spørger til dit blodsukker og/eller til, om du har husket din insulin? At veninderne serverer masser af kage med sukker – eller måske tager overdrevent hensyn til dig?

Fortæl andre mennesker, hvordan du gerne vil blive mødt. Sig til, hvornår du sætter pris på at blive mindet om, at du nok lige skal tjekke dit blodsukker en ekstra gang, og sig til, hvornår og hvordan, du har brug for særlige hensyn. 

Mange går rundt med tanker som ”jeg bliver garanteret fyret, når min chef finder ud af, at jeg har diabetes” eller ”jeg kan ikke tage ud at rejse på grund af min diabetes”.

Hvis det sker for dig, så tal med andre, der har diabetes. Så kan du få inspiration til at tackle situationer, hvor du føler dig begrænset, og det kan hjælpe dig med at nuancere dine forestillinger, så du kan se nye muligheder.

Din viden er afgørende for, hvordan du tænker og handler. Hvis du baserer dine tanker og handlinger på forkert viden, risikerer du at blive begrænset, mere end nødvendigt, i din hverdag.

To gode steder at få viden er:

• Der, hvor du går til kontrol af din diabetes. I nogle kommuner er der diabeteskurser, og du kan altid spørge din diabetesbehandler til råds.
• Diabetesforeningens diabetesrådgivere, hvor du altid kan komme i kontakt med en fagperson, der har viden om det, du gerne vil have svar på

Kontakt Diabetesrådgiverne

Dine diabetes-rutiner skal løbende justeres, så de passer bedst muligt. Jo mere du kan automatisere din egenomsorg, jo mindre påvirker diabetes din identitet.

Tal derfor med din diabetesbehandler om, hvordan du bedst muligt – og nemmest muligt – får sat din egenomsorg i system, og får opdateret den løbende.

Det er okay at have perioder, hvor du bare er godt og grundigt træt af de begrænsninger, diabetes betyder for dit liv. Accepter, at du af og til har negative tanker, men forsøg grundlæggende at være konstruktiv og positiv, for det har betydning for både dit fysiske og mentale helbred.

Læs mere om mental træning

Hvis du konstant er trykket af negative tanker og føler, du er i et sort hul, du ikke selv kan komme op af, så skal du bede om hjælp.

Tal med din diabetesbehandler eller din læge. De kan begge guide dig videre til en psykolog, der har erfaring med diabetes og kan hjælpe dig med at bryde dit negative tankemønster, så du igen kan få en god livskvalitet – på trods af din sygdom.