Bradepandebrød med fuldkorn

Brød

Bradepandebrød med fuldkorn

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. skive

400/95

kJ/kcal

Energi

18

g

Kulhydrat

1

g

Fedt

3

g

Protein

0

g

Frugt/grønt pr. stk.

42

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

Ca. 20 skiver

2 dl vand

10 g gær

2 dl syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt

1 spsk. flydende fedtstof

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

125 g fuldkornsdurummel (ca. 2 dl)

125 g rugmel (ca. 2 dl)

250 g hvedemel (ca. 4 dl)

Sådan gør du

Lun vandet. Rør alle ingredienserne sammen – dejen skal være lidt klistret.

Fordel dejen i en bradepande (ca. 20x30 cm) med bagepapir. Fugt dejskraberen eller hænderne med vand, hvis dejen klistrer fast, når den trykkes ud i formen. Dæk med plastfilm, og stil det i køleskabet i 6 – 12 timer.

Prik evt. med en gaffel, og sæt brødet i en kold ovn. Tænd på 200° C, og bag brødet i ca. 35 min. Afkøl det ude på en rist.

Servering

Du kan servere bradepandebrød med fuldkorn til morgenmad, i madpakken – f.eks. som brødhapser eller sandwich – og som tilbehør til varm mad.

Opbevaring 

Du kan fryse bradepandebrød med fuldkorn.

Tip

Du kan tilsætte 50 g sesamfrø eller 50 g hørfrø til dejen. 1 tsk. rosmarin og 50 g soltørrede tomater i små stykker kan også røres i.

Brug andre typer af fuldkornsmel, f.eks. fuldkornshvedemel, grahamsmel og usigtet speltmel. Halvdelen af melet skal gerne være fuldkornsmel.

Holdgrydenikogogrordigimens 1024X1024@2X

Gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Modtag kogebogen "Hold gryden i kog - og rør dig imens" helt gratis.