
Varme retter
Fyldte hjerter i flødesovs med sellerimos
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
1675/400
kJ/kcal
Energi
24
g
Kulhydrat
17
g
Fedt
33
g
Protein
400
g
Frugt/grønt pr. person
3
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
4 personer
Fyldte hjerter
2 svinehjerter (ca. 580 g)
salt, peber
1 bundt persille
snor eller kødnåle
2 løg (ca. 200 g)
400 g blandede svampe
1 spsk. flydende fedtstof
5 dl vand
2 laurbærblade
2½ dl madlavningsfløde med højst 5 % fedt
1 spsk. lys sovsejævner
kulør, kan udelades
Sellerimos
1 stor knoldselleri (ca. 1 kg)
1 dl mælk med højst 0,7 % fedt
2 spsk. flydende fedtstof
salt, peber
Sådan gør du
Fyldte hjerter
Åbn hjerterne, skær årestammerne væk, og rens hjerterne grundigt. Dup dem tørre med et stykke køkkenrulle. Krydr hjerterne indvendigt med salt og peber, og fyld dem med hakket persille. Luk dem med snor eller kødnåle.
Skær løgene i strimler og svampene i passende stykker. Steg løg og svampe i en tykbundet gryde i lidt af fedtstoffet. Tag dem op, når de er brunede, og sæt til side.
Brun hjerterne på alle sider i resten af fedtstoffet. Hæld løg og svampe tilbage i gryden, og tilføj vand og laurbærblade. Lad retten simre under låg i ca. 2 timer, indtil hjerterne er møre. Vend dem en gang imellem.
Tag hjerter og laurbærblade op, og hold hjerterne varme. Bland madlavningsfløde med jævner, tilsæt den, og lad sovsen varme igennem. Smag til med salt og peber, og brug evt. kulør.
Sellerimos
Skær selleri ud i grove stykker, og kog dem i ca. 25 min. i letsaltet vand, til de er møre.
Hæld vandet fra, og mos selleristykkerne. Tilsæt mælk og fedtstof, og smag til med salt og peber.
Servering
Skær hjerterne i skiver, og server dem med sovs, sellerimos og evt. grøntsager.
Tip
Du kan erstatte noget af sellerien med kartofler, hvis du vil have mosen mere ”velkendt”.