Glutenfri æblekanelboller

Brød, Madpakker og pålæg

Glutenfri æblekanelboller

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. stk.

600/145

kJ/kcal

Energi

26

g

Kulhydrat

2

g

Fedt

4

g

Protein

15

g

Frugt/grønt pr. stk.

32

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

12 stk.

100 g quinoa (ca. 1½ dl)
2 dl vand
25 g gær
2 spsk. Fiber Husk (ca. 10 g)
2 dl skummet- eller minimælk
1 stort æble (ca. 150 g)
1 spsk. fedtstof
2 tsk. sukker
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. salt
1 æg
250 g glutenfri Finax Melmix


Pynt
1 æg
1 spsk. kanelsukker

Sådan gør du

Kog quinoaen i vandet i ca. 10 min., afkøl det herefter. Kom gær, Fiber Husk og mælk i en røremaskine, og pisk det sammen.

Riv æblet groft. Tilsæt, mens maskinen kører, resten af ingredienserne i den rækkefølge, som de står, og pisk dejen grundigt i mindst 10 min.

Lad dejen hvile tildækket i maskinen i ca. 1 time.

Rør den derefter i ca. 1 min.

Dejen er klistret, så det er nemmest at forme bollerne med en spiseske dyppet i koldt vand. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg, og drys kanelsukker over.

Bag bollerne i ca. 20 min. ved 200° C på midterste ovnrille.

Afkøl dem på en bagerist.

Servering

Glutenfri æblekanelboller serveres som et mellemmåltid.

Opbevaring

Bollerne kan fryses.

Fakta

Quinoa er et frø, som stammer fra Sydamerika. Det forhandles i større supermarkeder og helsekostbutikker. Quinoa har et højt indhold af kostfibre.

Holdgrydenikogogrordigimens 1024X1024@2X

Gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Modtag kogebogen "Hold gryden i kog - og rør dig imens" helt gratis.