Glutenfri middelhavsboller

Brød, Madpakker og pålæg

Glutenfri middelhavsboller

Ernæringsindhold

Næringsindhold pr. stk.

500/115

kJ/kcal

Energi

20

g

Kulhydrat

3

g

Fedt

2

g

Protein

25

g

Frugt/grønt pr. stk.

36

g

Kulhydrat 100 g


Ingredienser

20 stk.

1 dl vand
50 g gær
1 lille løg (ca. 50 g)
10 soltørrede tomater (ca. 40 g)
100 g udblødte, kogte kikærter uden lage
1 dåse flåede, hakkede tomater (400 g)
2 spsk. olivenolie
2 tsk. provencekrydderi
1½ tsk. salt
1 tsk. sukker
450 g grov glutenfri melmix

Sådan gør du

Det er bedst at røre dejen med en røremaskine eller en kraftig håndmikser. Lun først vandet, og rør gæren ud i det.

Hak løget fint. Hak de soltørrede tomater groft. Blend de afdryppede kikærter ud i de hakkede tomater. Rør alle ingredienserne godt sammen.

Lad dejen hvile tildækket i ca. 15 min., og rør herefter igen i ca. 1 min. Dejen er meget klistret, så sæt bollerne på en bageplade med bagepapir med to spiseskeer. Skeerne kan dyppes i koldt vand, hvis dejen har svært ved at slippe. Bollerne kan også formes med en spiseske, som når man former frikadeller.

Lav 20 boller. Bag bollerne i ca. 25 min. ved 200° C på midterste ovnrille. Afkøl dem på en bagerist.

Servering

Servér glutenfri middelhavsboller som madbrød til f.eks. suppe eller salat.

Bollerne er også lækre i madpakken.

Opbevaring

Bollerne kan fryses.

Tip

Kikærter fra dåse eller karton er hurtige at bruge til bollerne. Mængden svarer til knap ½ karton.

Hvis du udbløder og koger tørrede kikærter, skal du bruge 50 g, da de suger væske under tilberedningen.

Holdgrydenikogogrordigimens 1024X1024@2X

Gratis kogebog

Få inspiration til sunde og hurtige hverdagsretter med en kogebog fra Diabetesforeningen. Modtag kogebogen "Hold gryden i kog - og rør dig imens" helt gratis.