Mange muslimer faster under ramadan måneden, fra solopgang til solnedgang.

Hvis man er syg eller i særlig medicinsk behandling, kan man dog blive undtaget. Dette inkluderer personer med diabetes.

Mange kan sagtens gennemføre faste i ramadan, selvom de har diabetes, men det kræver god planlægning og en ekstra indsats. Tal med din læge, inden du påbegynder ramadan.

Ramadanen kan falde på forskellige tidspunkter på året. I forårs- og sommermånederne kan fastetiden forlænges til over 15 timer. Jo længere du faster, jo større risiko får du for lavt blodsukker og dehydrering.

I sidste ende er det et personligt valg om man vil faste eller ej. Hvis du vælger at faste, er det en god ide at snakke med din behandler om, hvordan du bedst kan faste under Ramadan og stadig passe din diabetes.

Nedenfor finder du nogle gode råd til, hvordan du bedst kan behandle din diabetes under faste.

Gode råd om faste og diabetes

• Hvis du tager insulin, skal du bruge mindre insulin end du normalt ville
• Typen af insulin bør muligvis ændres fra din normale type
• Spis så tæt på solopgang som muligt
• Bryd fasten med små måltider, uden for meget fedt eller simple kulhydrater
• Drik rigeligt væske når du bryder fasten, så du undgår at blive dehydreret.

Hvor ofte skal jeg måle mit blodsukker under Ramadan?

Når du faster, er det vigtigt, at du måler dit blodsukker ofte. Vi anbefaler disse tommelfingerregler som minimum:

• før solopgang
• 2 timer efter solopgang
• ved middagstid
• før solnedgang
• før sengetid.

Det er også vigtigt, at du måler dit blodsukker, hvis du:

• føler dig syg
• tror, at du har højt blodsukker
• tror, at du har lavt blodsukker.

Du bør afbryde fasten, hvis:

• Dit blodsukker er mindre end 3,5 mmol/l
• Dit blodsukker er mindre end 3,9 mmol/l i de første timer efter fasten er startet om morgenen - især hvis du bruger insulin
• Dit blodsukker er højere end 15 mmol/l
• Du er syg.

Råd om kost

• Spis varieret og ikke for meget
• Spis et måltid både efter solnedgang (Iftar) og før solopgang (Suhoor)
• Begræns søde sager
• Vælg mad med langsomme kulhydrater og højt kostfiberindhold før og efter fasten (brune ris, bønner, linser, fuldkorn, frugt, grøntsager, salater)
• Begræns brug af ghee, samosas, pakoras (mættet fedt)
• Brug rapsolie og olivenolie til madlavning (umættet fedt)
• Drik vand (1-1½ l i døgnet) – især lige før solopgang

Råd om fysisk aktivitet

• Vær moderat fysisk aktiv fra solopgang til solnedgang
• Undgå hård fysisk aktivitet i løbet af dagen for at undgå dehydrering og lavt blodsukker

Risici ved faste

• Hvis du har senfølger til diabetes, såsom synsproblemer, hjerte- eller nyresygdom, er der stor risiko for forværring under Ramadan
• For personer der tager bestemte typer tabletter eller insulin, er der øget risiko for lavt blodsukker
• Du kan få forhøjet blodsukker under faste, hvis du undlader at tage din medicin eller bevæger dig markant mindre end normalt