Forskning

Deltag i diabetesforsøg

Her finder du de aktuelle videnskabelige forsøg inden for diabetes i Danmark. Alle forsøgene er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité.

OBS: Annoncerne for forsøgene er skrevet af forskerne, og Diabetesforeningen fraskriver sig derfor ansvaret for eventuelle fejl.

Forsøgene er inddelt i forsøg målrettet flere diabetestyper, forsøg målrettet kun type 1-diabetes og forsøg målrettet type 2-diabetes alene.

Flere diabetestyper

    Flere diabetestyper
  • Hvordan bruger du minsundhedsplatform.dk?

    + -

    Vi er en gruppe på 3 studerende fra Københavns Universitet, der er i gang med at skrive en opgave, hvor vi undersøger, hvordan mennesker med diabetes bruger minsundhedsplatform.dk. Vi ønsker helt konkret at få indsigt i din brug af platformen, ved enten af lave et interview med dig over telefonen, eller ved at lave skærm-deling over computeren imens du bruger minsundhedsplatform.dk. Hvilken fremgangsmåde der vælges er helt op til dig.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Du er over 18 år.
    Du har diabetes og bruger minsundhedsplatform.dk.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    10 personer.

    Formål med forsøget

    Vi ønsker at få indsigt i hvordan mennesker med diabetes bruger minsundsplatform.dk med henblik på at forbedre oplevelsen af platformen.

    Rekrutteringsperiode

    Fra den 16. marts 2021 til den 9. april 2021

    Forsøgsperiode

    Fra den 16. marts 2021 til den 16. april 2021

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Du deltager enten ved en telefonsamtale eller ved at lave skærm-deling med en varighed af ca. 30 min.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Nej

    Lokation

    Telefonsamtale eller online over en computer

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Studerende, Tomas Martins
    Telefon: 29 62 99 20
    Mail: tomas.martins.diku@gmail.com 

    Forsøget kræver ikke VEK-godkendelse.

  • Krydser kunstige sødestoffer over i modermælk?

    + -

    I dette forsøg vil vi undersøge, om kunstige sødestoffer (KS) krydser over i modermælk hos ammende kvinder. KS findes i mange produkter, herunder light produkter og de er meget populære i befolkningen, særligt blandt overvægtige og diabetikere, da de ikke tilføjer kalorier. Dog tyder nyere forskning på, at hvis man udsættes for høje mængder KS som barn, øges risikoen for overvægt senere i livet. Derfor vil vi undersøge, om KS krydser over i modermælken hos ammende kvinder, og dermed bliver overført til deres børn ved amning.

    Hvem kan deltage i forsøget? 

    Alle ammende kvinder kan deltage og barnets alder er ligegyldig. Vi søger kvinder i to grupper:

    1. BMI over 27 og
    2. Type 1 diabetikere (her er BMI ligegyldig).

    Ønsket antal forsøgspersoner

    60.

    Formål med forsøget

    At undersøge om kunstige sødestoffer krydser over i modermælk efter oral indtagelse. Desuden vil vi kortlægge kunstige sødestoffers egenskaber i modermælk, herunder koncentration og tid.

    Rekrutteringsperiode

    1. november 2020 - 30. april 2021.

    Forsøgsperiode

    13. november 2020 - 16. maj 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Èn forsøgsdag af cirka 6 timers varighed.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Alle forsøgspersoner bliver honoreret med et gavekort til brunch for to ved deltagelse. Desuden serveres tre måltider mad undervejs i undersøgelsen.

    Lokation

    Aarhus Universitetshospital
    Urinvejskirurgisk Forskningsenhed (C119)
    Palle Juul Jensens Boulevard 99
    8200, Aarhus N

    Kontaktperson

    Forskningsårsstudernde, stud.med., Sofie Stampe

    Tlf. 31714417

    E-mail: sofiestampe@clin.au.dk

    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer 1-10-72-219-20. Forsøgsansvarlig er Forskningsårsstudernde, stud.med., Sofie Riise Stampe. Samarbejdspartner er Comparative Medicine Lab, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. Økonomisk sponsor er Novo Nordisk Fonden, AP Møller Lægefonden.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • Skal du have tandimplantat? Deltag i forsøg med transplantationsmaterialet.

    + -

    Genopbygning af kæbeknoglen med knogletransplantat sammenlignet med blod hos patienter med sukkersyge. Et lodtrækningsforsøg.

    Manglende eller mistede tænder erstattes i stigende grad med tandimplantater, som er en kunstig metalskrue af titanium, der forankres i kæbeknoglen. Indsættelse af tandimplantater i den bagerste del af overkæben er ofte vanskelig på grund af svind af den tandbærende kæbeknogle og lokalisation af kæbehulen. Genopbygning af kæbeknoglen med transplantering af din egen knogle fra underkæben/hoften eller anvendelsen af et knogleerstatningsmateriale kan derfor være nødvendig. Anvendelse af egen knogle er forbundet med gener, smerter, ubehag og knogleerstatningsmaterialer kan være forbundet med risiko for infektion, da det er et fremmedlegeme.

    Risikoen for tab af tandimplantatet og svind af knoglen omkring tandimplantatet som følge af infektion er generelt forøget hos patienter med sukkersyge sammenlignet med raske patienter. Imidlertid har flere undersøgelser vist, at der ikke er øget risiko for tab af tandimplantat og svind af knoglen hos patienter med velreguleret sukkersyge. Succesfuld tandimplantatbehandling hos patienter med sukkersyge nødvendiggør derfor god infektionskontrol, skånsom kirurgi og en velreguleret sukkersyge.

    Blodpladerigt fibrin udvindes fra patients eget blod ved en blodprøve. Blodpladerigt fibrin indeholder vækstfaktorer og anvendes derfor i stigende grad som transplantationsmateriale for at undgå brug af egen knogle og simplificere det kirurgiske indgreb. Formålet med nærværende undersøgelse, er at sammenligne overlevelse af tandimplantater, betændelsestilstande og mængden af nydannet knogle hos patienter med sukkersyge efter genopbygning af kæbeknoglen i den bagerste del af overkæben med anvendelse af patientens egen knogle eller blodpladerigt fibrin.

    Hvem kan deltage i forsøget? 

    Patienter med en velreguleret diabetes type I og II, som mangler en kindtand i den bagerste del af overkæben, hvor der er behov for genopbygning af kæbeknoglen i forbindelse med indsættelse af tandimplantatet.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    40.

    Formål med forsøget

    Undersøgelse har til formål at undersøge holdbarheden af tandimplantater i den bagerste del af overkæben hos patienter med diabetes samt vurdere mængden af knoglenydannelse, infektionsparametre og patienttilfredshed over en 5-årig periode.

    Rekrutteringsperiode

    1. januar 2021 - 31. december 2022.

    Forsøgsperiode

    1. januar 2021 - 31. december 2028.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    I forbindelse med undersøgelsen vil der ca. være 10-15 besøg over en 5-årig periode involverende forundersøgelse, indsættelse af tandimplantatet og efterfølgende 1, 3 og 5 års kontrol.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Forsøgspersonen skal selv betale for den endelig tandkrone, som skal fremstilles hos egen tandlæge, hvorimod alle øvrige udgifter inkl. forundersøgelse, implantatindsættelse samt efterfølgende klinisk og røntgenologiske kontroller er gratis for forsøgspersonen.

    Lokation

    Aalborg Universitetshospital
    Kæbekirurgisk Afdeling
    Hobrovej 18-22
    9000, Aalborg

    Rigshospitalet
    Tand-, Mund-, Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret
    Blegdamsvej 9
    2200, København N

    Kontaktperson

    Professor, overtandlæge, ph.d. Thomas Starch-Jensen

    Tlf. 97669072

    E-mail: thomas.jensen@rn.dk 

    Såfremt behandlingen ønskes foretaget i København kan Simon Storgård Jensen kontaktes på følgende adresser:

    Tand-, Mund-, Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
    Telefon: 35452400
    E-mail: simon.storgaard.jensen@regionh.dk 

    Afdeling for Oral Kirurgi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet
    Nørre Allé 20, 2200 København N
    Telefon: 35333052
    E-mail: simon.storgaard.jensen@sund.ku.dk 

     

    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer N-20200009. Forsøgsansvarlig er professor, overtandlæge, ph.d. Thomas Starch-Jensen. Tandimplantater og øvrige biomaterialer er doneret af henholdsvis DensplySirona, Geistlich og Puredent ApS. Samarbejdspartner er Simon Storgård Jensen, professor, overtandlæge, dr. odont., Tand-, Mund-, Kæbekirurgisk Klinik, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet og Afd. for Oral Kirurgi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • Færdigudvikling af EMPOWER-UP spørgeskemaet

    + -

    Vil du hjælpe med at gøre EMPOWER-UP til et godt nyt spørgeskema?
    Rigshospitalet og Københavns Universitet udvikler og afprøver EMPOWER-UP, der måler i hvor høj grad du føler dig støttet i samspillet med de sundhedsprofessionelle til at leve et godt liv med diabetes.


    Ved at besvare EMPOWER-UP kan du hjælpe os med at færdiggøre udviklingen af spørgeskemaet og samtidig give os viden om, hvordan det fungerer i praksis.

    Hvem kan deltage i forsøget? 

    Du kan deltage hvis:

    •  Du er 18 år eller ældre
    • Du på grund af diabetes har oplevet samspil med sundhedsprofessionelle inden for det sidste halve år

    Ønsket antal forsøgspersoner

    120.

    Formål med forsøget

    Vi ønsker at:

    • Færdigudvikle EMPOWER-UP
    • Få viden om spørgeskemaets evne til at måle empowerment i samspil med sundhedsprofessionelle på tværs af sundhedsvæsenet
    • Få et måleredskab, der kan evaluere effekten af tiltag, der skal øge graden af empowerment i mødet mellem mennesker i sundhedsvæsenet

    Rekrutteringsperiode

    7. december 2020 - 7. december 2021.

    Forsøgsperiode

    1. januar 2020 - 30. september 2023.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Du deltager ved at udfylde spørgeskemaet online fra din computer, telefon eller tablet en enkelt gang. Det tager maksimalt 10-15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Ved at trykke på linket, kan du læse uddybende information om projektet og deltage i undersøgelsen.

    Deltag eller læs mere her.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Nej.

    Kontaktperson

    Phd-stud. Emilie Marqvorsen

    Tlf: 27290950

    E-mail: emilie.haarslev.schroeder.marqvorsen@regionh.dk

     

    Projektet er en del af et større studie ’Empowerment in life and numbers’ og samarbejder med det danske projekt ’Samskabelse af sygdomsmestring i den kommunale kronikerrehabilitering’ (SAMKRO) samt med forskningsteams ved King’s College, London, England og ved Deakin University, Melbourne, Australien. Prof. Vibeke Zoffmann, er forsøgsansvarlig. Projektet har VEK-nummer H-20003638 (ikke fundet anmeldelsespligtigt) og er godkendt af Region Hovedstadens Videnscenter for Dataanmeldelelser med journal nr. P-2020-706. Forsøget er økonomisk støttet af Novo Nordisk Fondens Steno Collaborative Grant 2019. 

  • Har du diabetes og nervesmerter?

    + -

    Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitet søger patienter til et videnskabeligt forsøg om smertemekanismer.

    Forsøget udføres ved at blokere nervesignaler fra underbenet med en nerveblokade som i det ene ben indeholder lokalbedøvelse og i det andet ben indeholder saltvand.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    For at deltage skal du:

    • være 18 år eller derover
    • have diabetes type 1 eller type 2
    • have nervesmerte i underbenene/fødderne grundet diabetes i min. 6 måneder
    • tale og forstå dansk


    og du må ikke:

    • have anden smerte i underbenene/fødderne
    • have anden smerte, der ikke kan skelnes fra nervesmerten
    • være i behandling med warfarin eller anden blodfortyndende medicin
    • være gravid eller ammende
    • have svær psykisk sygdom fx svær depression


    Ønsket antal forsøgspersoner

    16.

    Formål med forsøget

    Formålet med projektet er at vurdere hvilken betydning nervesignalerne, som kommer fra underbenet, har på oplevelsen af nervesmerter.

    Rekrutteringsperiode

    August 2020 til november 2021.

    Forsøgsperiode

    August 2020 til december 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Undersøgelsen omfatter to besøg. Besøg 1 er et screeningsbesøg og varer 1 time. Besøg 2 er selve undersøgelsen og varer 3 timer.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Der tilbydes dækning af transport.

    Lokation

    Aarhus Universitets Hospital
    Afdeling for Bedøvelse og Operation
    Palle Juul-Jensens Boulevard 149, Indgang I 3
    8200 Aarhus N

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    ph.d.studerende, læge Ellen Lund Schaldemose
    Telefon: 93 52 19 42
    Mail: ells@clin.au.dk

     

    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer 1-10-72-139-20S. Forsøgsansvarlig er Ellen Lund Schaldemose. Studiet er en del af International Diabetic Neuropathy Consortium (IDNC), som er støttet af Novo Nordisk Fonden.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • Cannabis-baseret medicin til behandling af perifere neuropatiske smerter

    + -

    Forsøget har til formål, at afklare om tetra-hydro-cannabinol (THC) og cannabidiol (CBD), der de vigtigste komponenter i cannabis, hver for sig eller i kombination kan lindre perifere nervesmerter. Denne type smerte findes f.eks. ved polyneuropati (nervebetændelse), efter akut helvedesild, eller efter perifer nerveskade.I forsøget vil deltagere efter lodtrækningsprincip blive behandlet med enten THC, CBD, kombinationen af THC og CBD, eller placebo (uvirksomt stof) i en behandlingsperiode på 8 uger forudgået af en uge uden behandling. Der er tale om et såkaldt dobbelt-blindt forsøg, hvor hverken patient eller behandler ved hvilken af de 4 mulige behandlinger, der gives til den enkelte patient. Under forsøget kan man vælge at fortsætte med sin aktuelle behandling for smerterne eller at være uden anden behandling end forsøgsmedicinen. I forsøgsperioden kan du ved udtalte smerter anvende smertestillende nødsmedicin (paracetamol) ved siden af forsøgsmedicinen.

    Forsøgsmedicinen er kapsler fremstillet på Glostrup Apotek. Under hele forsøgsperioden vil patienten føre dagbog mhp. smerteregistrering. Undervej vil der blive foretaget spørgskemaer, test, undersøgelser samt blodprøver og EKG.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    • Kvinder og mænd med perifere nervesmerter, det vil sige f.eks. nervesmerter som følge af nervebetændelse (f.eks. ved diabetes), kroniske nervesmerter efter helvedesild og efter skader på perifere nerver
    • Alder 18 år og derover
    • Behandlingskrævende smerter
    • Ingen anden væsentlig årsag til smerter

    Du kan ikke deltage hvis du får morfika for smerterne og ikke kan stoppe denne behandling.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    150.

    Formål med forsøget

    At undersøge virkningen af cannabis-baseret medicin på nervesmerter med hensyn til smertelindring og uønskede virkninger (bivirkninger).

    Rekrutteringsperiode

    Fra december 2018 til december 2020

    Forsøgsperiode

    Fra december 2018 til april 2021

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Forsøget inkluderer patienter fra december 2018 til december 2020. For den enkelte deltager vil forsøget strække sig over ca. 3 måneder, hvor man vil skulle møde i ambulatorium 5 gange. 

    Der gøres opmærksom på at, der er kørselsforbud under hele behandlingsperioden.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Forsøgsmedicin og udgifter til transport til ambulatoriebesøgene dækkes.

    Lokationer

    Odense Universitetshospital
    Neurologisk afdeling N
    J. B. Winsløws Vej 4
    5000 Odense C

    Aarhus Universitetshospital
    Dansk Smerteforskningscenter
    Palle Juul-Jensens Boulevard 1, Pavillionbyen, Indgang A
    8200, Aarhus N

    Rigshospitalet
    Tværfaglig Smerteklinik
    Blegdamsvej 9
    2100, København Ø

    Steno Diabetes Center Copenhagen
    Niels Steensens Vej 2
    2820, Gentofte

    Kontaktperson

    Læge, PhD-stud., Kanita Zubcevic
    Tlf: 65 41 24 71
    E-mail: kanita.zubcevic@rsyd.dk


    Den Videnskabsetiske Komité og Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer er EudraCT no. 2017-005198-38, VEK-nummer S-20170220. Forsøgsansvarlig er prof. Søren Sindrup. Forsøget er økonomisk sponsoreret af Regionernes Medicinpulje, Sundhedsministeriet SATS pulje, SDU.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

    Hent godkendelsen fra Lægemiddelstyrelsen

  • Sårbehandling og sundhed hos borgere over 50 år

    + -

    Dette projekt ønsker at kombinere forskellige datakilder som for eksempel registerdata, kommunale data fra hjemmeplejen og data fra smartphones og andre devices for at blive klogere på de risikofaktorer og beskyttende faktorer der gør sig gældende i forhold til forebyggelse, udvikling og behandling af diabetiske fodsår.

    Vi ønsker at bruge denne viden i digitale løsninger som skal understøtte en mere individualiseret behandling af patienterne, styrke dialogen mellem patient og fagfolk, og hjælpe plejepersonalet til en bedre behandling af patienter med fodsår.

    Den digitale løsning udvikles i tæt dialog med patienter og fagfolk, så vi er sikre på, at det vi ender udvikler, giver mest mulig mening for alle parter.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Alle borgere i alderen 50-80 år, både med og uden diabetes og uanset diabetestype.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    Så mange som muligt.

    Formål med forsøget

    Formålet er at udvikle databaserede metoder og modeller, der kan være med til at forudsige forløbet for en patient med diabetes, særligt i forhold til udvikling af sår, og at anvende disse metoder og modeller i digitale værktøjer, som bl.a. kan bruges i dialogen mellem patient, fagprofessionelle og plejepersonale.

    Rekrutteringsperiode

    Fra 1. maj 2020 til 1. november 2020.

    Forsøgsperiode

    Fra 1. juni 2020 til 30. november 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Man kan deltage på to måder:

    1. Deling af data: Personer, der ønsker at bidrage til projektets dataanalyser skal udfylde en samtykkeerklæring, hvor der gives tilladelse til, at vi i projektet må få adgang til data om personen fra det kommunale hjemmeplejesystem. Hvis man giver samtykke til deling af data, bidrager man med de data der allerede er samlet og bliver samlet i kommunale systemer og registre.
    2. Udvikling af løsning: Man kan i samtykket oplyse sin emailadresse og dermed sige ja til at blive kontaktet i forbindelse med udviklingen af de digitale løsninger; her vil typisk være tale om invitation til deltagelse i workshops, møder og andre aktiviteter med en form for fremmøde. 

    Begge måder tilgås her.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Nej, men der vil være forplejning ved deltagelse i fremmødebaserede aktiviteter.

    Lokationer

    Projektet er landsdækkende og er interesseret i deltagere fra alle dele af landet.

    Kontaktperson

    Lektor, Trine Rolighed Thomsen
    Aarhus Universitet, Institut for folkesundhed
    Tlf: 51 54 31 25
    E-mail: trt@bio.aau.dk


    Forsøget kræver ikke godkendelse fra Videnskabsetisk komité. Forsøgsansvarlig er Carsten Obel, professor. Se hjemmesiden www.healthd360.dk for en komplet liste over partnere i projektet.

  • Betydningen af lavt blodsukker for hjertets, kredsløbets og immunforsvarets funktion.

    + -

    Lavt blodsukker medfører akutte symptomer (bl.a. svedtendens, sult og svimmelhed), men vi tror at det også medfører aktivering af immunsystemet, som - ligesom ved højt blodsukker - kan medføre øget risiko for hjerte-kar sygdomme. Vi ønsker således at undersøge, hvad der sker med hjertet, kredsløbet og immunsystemet, når blodsukkeret er for lavt. 

    Projekt er en del af Hypo-RESOLVE projektet som er finansieret af EU’s forskningsprogram Horizon 2020. Projektet finder sted i et samarbejde mellem Nordsjællands Hospital og Radboud Universitets Hospital i Nijmegen, Holland.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Du skal opfylde nedenstående:

    • Underskrevet informeret samtykke.
    • Skal kunne tale og skrive dansk.
    • Være i behandling med insulin.
    • BMI: 19-40 kg/m2 (normalvægtig-fedme klasse II).
    • Alder: 18-75 år.
    • Normalt blodtryk (<140/90 mmHg).
    • Varighed af diabetes > 1 år.
    • HbA1c < 100 mmol/mol (langtidsblodsukkeret).

    Du må ikke opfylde nedenstående:

    • Have haft hjerte-kar sygdom inden for de sidste 5 år.
    • Have anden en autoimmun sygdom end type 1 diabetes.
    • Tage medicin, der påvirker immunsystemet eller tage antibiotika.
    • Tage medicin (andet end diabetesmedicin), der kan påvirke blodsukkeret, fx prednisolon.
    • Være i behandling med antidepressiv medicin.
    • Være gravid eller amme.
    • Være i behandling med kolesterolsænkende medicin - dette kan dog planlægges, så du kan deltage alligevel.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    56 personer.

    Formål med forsøget

    Formålet med projektet er at undersøge mulige følger af lavt blodsukker (hypoglykæmi) på hjertets funktion og på kroppens immunsystem.

    Rekrutteringsperiode

    Fra oktober 2019 til januar 2021.

    Forsøgsperiode

    Fra november 2019 til januar 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    For at deltage skal du kunne møde 6 gange.

    • Dag 1: Screening af om du kan deltage, herunder helbredsundersøgelse samt vurdering af medicin, blodtryk, m.v.
    • Dag 2: Påsætning af kontinuerlig glukose måler (CGM)
    • Dag 3: Forsøgsdag, en uge efter besøg 2 (fra ca. kl. 8-14).
    • Dag 4-6: Blod- og urinprøver. 

    På selve forsøgsdagen (dag 3), møder du fastende (fra midnat) kl. 07:30 i afdelingen, du medbringer en urinprøve (morgenurinprøve).

    Herefter vil vi anlægge to intravenøse adgange (drop) - en i hver arm. Den ene skal bruges til at give insulin og sukker, og den anden skal bruges til at tage blodprøver fra. Herefter vil vi sænke dit blodsukker til ca. 2,8 mmol/l (hypoglykæmi) i 1 time.

    Under hele forløbet vil vi holde øje med dit blodsukker, spørge ind til symptomer på lavt blodsukker, samt tage blodprøver. Vi vil også teste din hjernefunktion med forskellige opgaver og undersøge dit hjerte med ultralydsundersøgelse. Efter 1 time med lavt blodsukker, vil vi øge dit blodsukker til et normalt niveau.

    Derefter vil vi tilbyde dig et måltid, og vi anbefaler, at du spiser så meget du kan for at komme dig bedst muligt over, at du har haft lavt blodsukker. Vi vil måle dit blodsukker en time efter, du har nået normalt blodsukkerniveau og sikre os at du er har det godt. Vi tilbyder taxa til og fra hospitalet denne dag, såfremt du skulle ønske det.

    Efter selve forsøgsdagen skal du møde 3 gange mere (24 timer, 72 timer og 7 dage efter), for at få taget en blodprøve og aflevere en morgenurinprøve. Disse besøg vil højst tage 30 min.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Der ydes økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste op til 4000 kr. for deltagere med Type 1- og Type 2-diabetes, samt honorar for raske deltagere mellem 3500-5000 kr.

    Lokation

    Nordsjællands Hospital, Hillerød
    Endokrinologisk og Nefrologisk afdeling
    Dyrehavevej 29
    3400, Hillerød

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Ph.d. -studerende, Therese Wilbek Fabricius
    Telefon: 30 70 01 75
    Mail: therese.emilie.wilbek.fabricius@regionh.dk

    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-19005936. Forsøgsansvarlig er professor, overlæge, Ulrik Pedersen-Bjergaard. Forsøget er sponsoreret af Horizon 2020, EU's forskningsprogram. Samarbejdspartner er Radboud Universitetshospital, Nijmegen, Holland.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

    Hent tillægsgodkendelsen

Type 1-diabetes

    Type 1-diabetes
  • DIET-CARB studiet

    + -

    DIET-CARB studiet undersøger effekten af to forskellige metoder til at undervise i kulhydrattælling på i forhold til blodsukkerkontrollen, øvrige helbredsforhold og kostrelateret livskvalitet sammenlignet med et individuelt kostvejledningsforløb hos en klinisk diætist, som vi i dag rutinemæssigt tilbyder patienter med type 1-diabetes.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    • Personer med type 1 diabetes, som går i behandling for sin diabetes på et hospital i Region Hovedstaden
    • Personer som har haft diabetesdiagnosen i mindst 1 år
    • Pen-behandlede som får ordineret måltidsinsulin
    • Personer med HbA1c imellem 7,0 % (53) og 11,0 % (97)
    • Personer mellem 18 og 75 år
    • Personer der ikke deltager i et andet klinisk forsøg eller have planer om det inden for det nærmeste år

    Ønsket antal forsøgspersoner

    231 personer.

    Formål med forsøget

    Formålet med forsøget er at undersøge, om der er fordele ved at deltage i to forskellige typer undervisning i kulhydrattælling målt på reguleringen af langtidsblodsukker (HbA1c), udsving i blodsukker, kropsvægt, blodtryk og fedtstoffer i blodet.

    Derudover vil vi gerne undersøge, om færdigheder i at vurdere og beregne mængden af kulhydrater i forskellige måltider, som opnås undervejs i forløbet, har betydning for regulering af blodsukkeret og kropsvægten. Vi ønsker også at undersøge, om forsøgsdeltagerne oplever forskelle i deres evne til at kunne tage hånd om deres diabetes og deres livskvalitet i relation til maden.

    Endelig vil vi på baggrund af analyser af forsøgsdeltagernes blod og urin undersøge faktorer, som har betydning for sundheden.

    Rekrutteringsperiode

    Fra oktober 2018 til december 2021

    Forsøgsperiode

    Fra oktober 2018 til december 2022

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Alle forsøgsdeltagere vil indledningsvis ved lodtrækning blive udvalgt til et forløb i en af de tre følgende grupper med kliniske diætister på Steno Diabetes Center Copenhagen:

    • Gruppe A: Et grundlæggende kursus i at tælle kulhydrater (basal kulhydrattælling)
    • Gruppe B: Et udvidet kursus i at tælle kulhydrater inkl. en bolusberegner (udvidet kulhydrattælling)
    • Gruppe C: Et forløb med individuel kostvejledning (standard behandling)

    Deltagelse i forsøget indebærer, at du afsætter tid til:

    • Et opstartsbesøg på to timer, hvor du undersøges
    • Tre besøg hos klinisk diætist á op til tre timers varighed i løbet af tre måneder (diætistforløbet)
    • En midtvejsundersøgelse efter seks måneder, som varer ca. to timer
    • En afsluttende undersøgelse efter et år, som varer ca. en time


    Dvs. din forsøgsperiode er 48 uger, med i alt 6 besøg, som ligger ud over dine planlagte besøg hos læge eller sygeplejeske i diabetesambulatoriet i studieperioden.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Nej.

    Lokation

    Steno Diabetes Center Copenhagen
    Niels Steensens vej 2-4
    2820, Gentofte

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget, kontakt:
    ph.d-studerende Bettina Ewers
    Telefon: 30 91 29 97

    Mail: bettina.ewers@regionh.dk


    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. VEK-nummer er H-18014897. Forsøgsansvarlig er PhD, Bettina Ewers. Klinisk ansvarlig overlæge er Henrik Ullits Andersen. Steno Diabetes Center Århus og Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet er samarbejdspartnere.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • Kroppens tilpasning til længerevarende hyppig hypoglykæmi hos personer med type 1 Diabetes

    + -

    Vi undersøger hvilken påvirkning længerevarende hyppige tilfælde af lavt blodsukker (hypoglykæmi) har på kroppen hos personer med type 1 diabetes.

    I studiet undersøger vi både hele kroppen i form af analyser af blodprøver, måling af stofskiftet samt måling af kropstemperatur. Derudover undersøger vi også hjernens-, leverens og musklernes funktion ved hjælp af MR-scanning m.m.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Vi søger personer med type 1 Diabetes og raske kontroller.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    50 personer.

    Formål med forsøget

    At forstå hypoglykæmiens påvirkning på kroppen og skabe en forståelse så vi i fremtiden kan blive bedre til at forebygge hypoglykæmi.

    Rekrutteringsperiode

    Fra 23. juni 2020 til 30. november 2021.

    Forsøgsperiode

    Fra 1. juli 2020 til 31. december 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Deltagere skal ind til i alt 4 besøg på hospitalet. En screeningsdag hvor det bliver kontrolleret at deltagerne opfylder inklusions- og eksklusionskriterierne. Efterfølgende skal deltagerne møde op 2 gange på Nordsjællands Hospital i Hillerød og 1 gang på Hvidovre Hospital.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    3000 kr. ved deltagelse i alle 4 besøg.

    Lokationer
    Nordsjællands Hospital, Hillerød
    Endokrinologisk og Nefrologisk afdeling
    Dyrehavevej 29
    3400, Hillerød

    og

    Hvidovre Hospital
    MR afdelingen
    Kettegård alle 30
    2650, Hvidovre

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Ph.d.-studerende, Rui She
    Telefon: 51 55 44 10
    Mail: rui.she@regionh.dk

    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-19031592. Lægemiddelstyrelsen har godkendt forsøget. Godkendelsesnummer CIV-19-05-028686. Forsøgsansvarlig er professor, overlæge, Ulrik Pedersen-Bjergaard. Forsøget er sponsoreret af Ulrik Pedersen-Bjergaard. Samarbejdspartnere er Danish Research Centre of Magnetic Resonance, Steno Diabetes Center Copenhagen og Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • Kostens sammensætning og risiko for at udvikle lave blodsukre under og efter fysisk aktivitet

    + -

    Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, om kostens sammensætning er af betydning for risikoen for at udvikle lavt blodsukker i forbindelse med fysisk aktivitet.

    Forsøgsdeltagelse omfatter fem besøg: et screeningsbesøg, to forsøgsdage og et korte besøg efter hver forsøgsdag. Forsøgsdagene består af to dele: en første del på Steno Diabetes Center Copenhagen og en anden del hjemme hos dig selv.

    Under første del vil du skulle spise et måltid, som den ene dag har et lavt kulhydrat- og et højt proteinindhold, mens det den anden dag har et højt kulhydrat- og et lavt proteinindhold. Du vil også skulle cykle i 45 minutter på en motionscykel. I løbet af forsøgsdagen vil vi bl.a. tage blodprøver, spørge ind til din mæthedsfornemmelse og måle dit stofskifte ved hjælp af en maske, som du skal trække vejret igennem.

    Første forsøgsdel på Steno Diabetes Center Copenhagen slutter om eftermiddagen, og forsøget fortsætter hjemme hos dig selv. Her vil du skulle gøre, hvad du normalt gør, men dit blodsukkerniveau og dit aktivitetsniveau vil blive registreret af små målere, som du skal bære på kroppen. Målingerne fortsætter indtil næste morgen, hvor forsøgsdagen afsluttes.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    For at kunne deltage i forsøget skal du:

    • være mellem 18 og 70 år
    • have type 1 diabetes (varighed mindst 5 år)
    • være i insulinpumpebehandling (varighed mindst 1 år)
    • anvende en flash eller kontinuerlig glukosemåler/sensor (varighed mindst 3 måneder)
    • have en langtidsprøve (HbA1c) på 64 mmol/mol eller derunder
    • have et BMI (vægt/højde x højde) mellem 18,5 og 30,0 kg/m2
    • være moderat eller meget fysisk aktiv
    • anvende kulhydrattælling og insulinpumpens boluskalkulator til alle dine måltider
    • kunne mærke lave blodsukre
    • være indstillet på at følge planen for forsøgsdagene nøje.


    Du kan ikke deltage i forsøget, hvis du:

    • anvender anden medicin til behandling af dit blodsukker end insulin
    • er i behandling med binyrebarkhormon
    • anvender en insulinpumpe af typen Medtronic Minimed 670G
    • har allergi for paracetamol eller nødder
    • ammer, er gravid eller aktivt forsøger at blive gravid
    • er kendt med hjertesygdom
    • er kendt med svær astma.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    15 personer.

    Formål med forsøget

    Formålet med dette forskningsprojekt er at undersøge, om kostens sammensætning er af betydning for risikoen for at udvikle lavt blodsukker i forbindelse med fysisk aktivitet.

    Rekrutteringsperiode

    Fra 27. maj 2020 til 31. januar 2021.

    Forsøgsperiode

    Fra 14. august 2020 til 31. oktober 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Forsøget omfatter i alt fem besøg på Steno Diabetes Center Copenhagen i form af en screeningsdag, to forsøgsdage og et kort besøg efter hver forsøgsdag. Der er en 10-14 dages pause imellem hver forsøgsdag. Du skal i to dage op til hver forsøgsdag anvende en kontinuerlig glukosemåler (Dexcom G6) og bære en aktivitetsmåler om håndleddet.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?
    Vi yder kompensation for ulejligheden ved at deltage i forsøget. Der udbetales 750 kr. per gennemført forsøgsdag. De 750 kr. er B-skattepligtige. Derudover dækker vi udgifter til transport til og fra SDCC til forsøgspersoner, der bor mere end 10 km væk med et maksimumbeløb på 500 kr. per besøg. Hvis du kører i bil, får du 1,96 kr. per kørt kilometer.

    Lokation

    Steno Diabetes Center Copenhagen
    Klinisk forskning, Diabetes Technology
    Niels Steensens Vej 2
    2820, Gentofte

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Reservelæge, Ph.d. -studerende, Kasper Birch Kristensen
    Telefon: 20 52 89 49
    Mail: kasper.birch.kristensen.01@regionh.dk


    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-20007316. Forsøgsansvarlig er Reservelæge, Ph.d. -studerende, Kasper Birch Kristensen. Forsøget er sponsoreret af Kirsten Nørgaard, Læge og dr.med, Steno Diabetes Center Copenhagen, Klinisk forskning, Diabetes Technology. Samarbejdspartner er Richard M. Bracken, Associate professor in Exercise, Physiology and Biochemistry. Applied Sport, Technology, Exercise and Medicine Research Centre (A-STEM), Swansea University.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

Type 2-diabetes

    Type 2-diabetes
  • Interview i Region Midt - Hjælp os til en bedre behandling af diabetes

    + -
    • Har du type 2 diabetes?
    • Er du bosat i Silkeborg, Viborg eller Skive kommune?
    • Har du for nyligt (inden for 3 måneder) afsluttet et forløb i diabetesambulatoriet?

    Så vil vi gerne tale med dig!

    Hjælp os med dine erfaringer
    Vi ønsker din hjælp til et bedre indblik i, hvordan du oplever hverdagen som diabetespatient. Derfor inviterer vi dig til et interview, hvor du deler dine erfaringer med os. Hvad er vigtigt for dig i forløbet?

    "Midtklyngen" som består af Hospitalsenhed Midt, tre midtjyske kommuner og almen praksis ønsker svar på spørgsmålet, så borgere med type 2 diabetes i fremtiden oplever en bedre sammenhæng i overgangen mellem hospitalet, den praktiserende læge og kommunen.

    Meld dig til
    Hvis du har lyst til at dele dine erfaringer, så tilmeld dig og deltag i et individuelt interview på ca. 45 min. og 1-2 korte opfølgende samtaler (15-30 min.).

    Mit navn Anne Sophie, jeg arbejder i forsknings- og konsulenthuset DEFACTUM i Region Midtjylland, og jeg står for interviewene. De foregår enten fysisk eller via telefon/video i løbet af februar – april 2021. Tid og sted aftaler vi i fællesskab.

    Kontakt mig og hjælp os, så du og andre med diabetes får en bedre hverdag.

    Hvem kan deltage i forsøget? 

    Borgere med type 2 diabetes bosat i Silkeborg, Skive eller Viborg kommune, som har afsluttet et forløb i diabetesambulatoriet inden for 3 måneder.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    4

    Formål med forsøget

    Undersøgelsen skal give indblik i, hvordan hverdagen som diabetespatient opleves. Formålet er, at borgere med type 2 diabetes i fremtiden oplever en bedre sammenhæng i overgangen mellem hospitalet, den praktiserende læge og kommunen.

    Rekrutteringsperiode

    1. februar 2021 - 31. marts 2021.

    Forsøgsperiode

    1. februar 2021 - 30. april 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Deltagelse i et individuelt interview på ca. 45 min. og 1-2 korte opfølgende samtaler (15-30 min.). Foregår enten fysisk eller virtuelt/telefon.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Nej.

    Lokation

    Aftaler om evt. interview-lokation i de tre kommuner aftales individuelt. 

    Kontaktperson

    Konsulent, Anne Sophie Steen Boisen

    Tlf. 21522394

    E-mail: ansboi@rm.dk 

    Forsøgsansvarlig er Forskningsansvarlig, RN, Ph.d Anne Bendix Andersen. Økonomisk sponsor er Sundhedsstyrelsen. Samarbejdspartnere er Midtklyngen (Hospitaltenhed Midt, Viborg kommune, Silkeborg kommune, Skive kommune og almen praksis).

  • Nyrefedt ved type 2 diabetes & effekterne af ezetimib

    + -

    Studie af nyrefedt hos personer hhv. uden diabetes, med type 2 diabetes (T2D) uden følgesygdom i nyre og med T2D og følgesygdom i nyre. Sidsnævnte gruppe deltager samtidigt i et placebokontrolleret forsøg med ezetimib (16 uger).

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Du kan deltage, hvis du enten:

    • er rask uden diabetes
    • har type 2-diabetes uden følgesygdom i nyre
    • har type 2-diabetes med følgesygdom i nyre.

    Og samtidig opfylder disse kriterier:

    • alder 40-75 år
    • fravær af magnetisk metal i kroppen og klaustrofobi
    • fravær af behandling med ezetimib i forvejen.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    120 personer.

    Formål med forsøget

    At undersøge om fedt hober sig op i nyrerne hos personer med T2D med og uden nyrepåvirkning i forhold til personer uden diabetes. Dertil at undersøge om lægemidlet ezetimib beskytter nyrerne.

    Rekrutteringsperiode

    Fra 17. november 2020 til 15. maj 2021.

    Forsøgsperiode

    Fra 17. november 2020 til 30. maj 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    For delforsøg 1: 1 besøg à 30-60 min på Steno (SDCC) til bl.a. blod-og urinprøver og 1 besøg à 30-40 min på Rigshospitalet Glostrup hvor nyrer MR-scannes.

    For delforsøg 2: 3 besøg på SDCC og 2 besøg på Rigshospital Glostrup.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Transportgodtgørelse efter Region Hovedstadens gældende takster.

    Lokation

    Steno Diabetes Center Copenhagen
    Komplikationsforskningen
    Niels Steensens Vej 2
    2820, Gentofe

    Rigshospitalet Glostrup
    Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET
    Valdemar Hansens Vej 1-23
    2600, Glostrup

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Niels Søndergaard Heinrich
    Læge, PhD-studerende
    Tlf. 23 99 80 92
    Mail: niels.soendergaard.heinrich@regionh.dk 


    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-20021349. Lægemiddelstyrelsens godkendelsesnummer er 2020033463. Forsøgsansvarlig og økonomisk sponsor er Professor, Steno Diabetes Center Copenhagen, Peter Rossing. Samarbejdspartnere er Henrik Larsson og Ulrik Bjørn Andersen.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • Effekten af Neprilysin hæmning på energi stofskiftet

    + -

    Forsøget har til formål at undersøge om der kan være gavnelige effekter for blodsukkerreguleringen hos personer med type 2 diabetes, ved at hæmme enzymet neprilysin.

    Enzymet hæmmes ved at benytte det velkendte og benyttede hjertemedicinske præparat Entresto.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    For at kunne deltage i forsøget skal du:

    • Have type 2-diabetes, kun behandlet med metformin
    • Være mand
    • Være 30 - 70år
    • Have en BMI på 25 - 35.

    Ønsket antal forsøgspersoner

    3-5 personer.

    Formål med forsøget

    At undersøge hvorvidt en hæmning af enzymet neprilysin er gavneligt for reguleringen af blodsukker hos personer, der lider af type 2 diabetes. Hæmningen af neprilysin vil foregå ved at benytte det velkendte og anvendte præparat Entresto (Sacubitril/Valsartan), der indtages som tablet.

    Forsøgsmetoden er opstillet som et måltidsforsøg, som indebærer 5 forsøgsdage af 5 timer fordelt på cirka 10 uger, dog med minimum 1 uge mellem hver forsøgsdag. På hver forsøgsdag vil der blive serveret et standardiseret måltid, hvorefter udviklingen af blodsukker samt relevante hormoner monitoreres dagen igennem via blodprøver.

    Rekrutteringsperiode

    Fra 25. januar 2019 til 1. januar 2021

    Forsøgsperiode

    Fra 25. januar 2019 til 1. januar 2021

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Forsøgspersoner med interesse kan komme til en screeningssamtale så hurtigt som muligt hvorefter opstart af forsøgsrækken kan fastsættes.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen

    Der tilbydes et honorar på 2000 kr. samt kørselsgodtgørelse.

    Lokation

    Hvidovre Hospital
    Afdeling 159, Endokrinologisk forskning
    Kettegård Allé 30
    2650 Hvidovre

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Klinisk Assistent, Andreas Møller
    Telefon: 42 45 21 53
    Mail: Andreas.moeller@regionh.dk


    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-18000360. Forsøgsansvarlig er Assosiate Professor, Københavns Universitet, Nicolai Jacob Wewer Albrechtsen. 

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • Motion som medicin

    + -

    Sygdommen type 2 diabetes er kendetegnet ved at sukker hober sig op i blodet, fordi det har vanskeligt ved at komme ind i cellerne, især muskelcellerne. Dette skyldes at det hormon som skal fremme den proces, insulin, har en nedsat virkning. Samtidig produceres der ikke tilstrækkelige mængder insulin. 

    Man ved fra tidligere studier at fysisk træning øger produktionen af insulin, men vor viden om hvordan dette sker, og hvorledes det kan kombineres med medicinsk behandling, er stadig ikke godt forstået.

    Med dette nye studie ønsker vi at finde den biologiske mekanisme hvorved træning ændrer produktionen af insulin.

    Semaglutid er et nyt præparat der virker ved at øge bugspytkirtlens produktion af insulin. Præparatet er derfor effektivt til behandling af type 2 diabetes, men det er muligt at effekten er større ved sideløbende træning.

    Der indgår 50 patienter med type 2 diabetes i forsøget. Via lodtrækning fordeles patienterne ligeligt til én af 2 grupper: 25 patienter skal i 12 uger træne såkaldt ”udholdenhedstræning”, dvs. på en kondicykel/løbebånd. 25 patienter starter medicinsk behandling med Semaglutid i 12 uger og kombinerer efterfølgende ”udholdenhedstræning” med medicinsk behandling med Semaglutid i 12 uger.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Patienter med diagnosen Type 2 diabetes. Evnen til at udskille insulin skal være moderat bevaret og undersøges ved en glukagontest. Skal kunne gennemføre cykeltræning.

    Du kan muligvis deltage i forsøget, hvis du:

    • Er mand eller kvinde mellem 40 og 65
    • Har type 2 diabetes 

    Du kan ikke deltage, hvis du:

    • Er i behandling med insulin
    • Indtager mere end 14 genstande alkohol ugentligt
    • Har haft bugspytkirtelbetændelse

    Ønsket antal forsøgspersoner

    50.

    Formål med forsøget

    Forsøget har til formål at undersøge hvorved udholdenhedstræning alene eller i kombination med Semaglutid påvirker insulinproduktionen hos patienter med type 2 sukkersyge.

    Rekrutteringsperiode

    Fra efterår 2019 til forår 2021

    Forsøgsperiode

    Fra efterår 2019 til efterår 2021

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Plan for forsøget: Der er altid minimum 4 forsøgsdage (2 før og 2 efter træningsperioden) samt 12 ugers forsøgsperiode. Havner du ved lodtræningen i gruppen med Semaglutidbehandling, vil der være 2 yderligere forsøgsdage og en 8 uger’s periode hvor behandlingen af din sukkersyge med Semaglutid skal justeres ind så den passer til dig. Derefter påbegyndes en 12 ugers periode uden træning efterfulgt af 12 ugers træning. Der trænes superviseret tre gange i ugen af 45 minutters varighed.

    Du kan forvente at få indblik i generelle helbredsoplysninger om dig selv og forbedre din kondition. Derudover vil fremtidige patienter med type 2 sukkersyge kunne drage nytte af forsøgsresultaterne.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Der ydes transportrefusion og tilbydes parkering på forsøgsmatriklen i forbindelse med fremmøde.

    Lokation

    Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet
    XLAB
    Blegdamsvej 3
    2200, København N

    Kontaktperson

    Ph.d.-studerende, Arthur Ingersen
    Tlf: 60 17 26 97
    E-mail: hansai@sund.ku.dk


    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. VEK-nummer H-19008233. Forsøgsansvarlig er professor og læge Flemming Dela. Forsøget er økonomisk sponsoreret af Københavns Universitet, Region H (Copenhagen Health Science Partners) og NovoNordisk Foundation. Medicinsk endokrinologisk klinik, Rigshospitalet er samarbejdspartner.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

  • DOSE-EX-projektet - ændring af kost- og træningsvaner for mennesker med type 2-diabetes

    + -

    Projektet udløber af TV serien med livsstilscoach Chris MacDonald og forskningsprojektet om type 2 diabetes; U-TURN 2 - et liv uden piller. Her viste vi, at mere end 50% af deltagerne kunne klare sig uden blodsukker-sænkende medicin, når de omlagde deres kost og trænede 6 gange om ugen. Nu vil vi undersøge, om mindre træning kan give en lignende effekt og om træning kan forbedre sygdommen, ikke blot symptomerne.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    Du kan potentielt deltage i projektet, hvis du:

    • Har haft type 2 diabetes i mindre end 7 år
    • Er mellem 18-80 år
    • Ikke tager insulin
    • Har et BMI mellem 27-40
    • Har et lavt fysisk aktivitetsniveau

    Ønsket antal forsøgspersoner

    80.

    Formål med forsøget

    I DOSE-EX vil vi undersøge, hvor meget træning, der i kombination med en kostændring, skal til for at forbedre kroppens evne til at producere og udskille insulin.

    Rekrutteringsperiode

    Januar 2019 til juni 2021

    Forsøgsperiode

    Februar 2019 til september 2019

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Din deltagelse vil løbe over 5 måneder, hvor du ved tilfældig lodtrækning vil skulle indgå i et forløb bestående af enten: 

    • Kostomlægning (med løbende personlig vejledning af en diætist)
    • Kostomlægning og træning 3 eller 6 gange om ugen (alle træninger udføres med en personlig træner)
    • Deltagelse i en referencegruppe

    Derudover vil du 9 gange skulle møde op til grundige helbredsundersøgelser. Vi måler bl.a. mængden af muskel og fedt, din kondition og din evne til at producere insulin.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    Der ydes et skattepligtigt honorar på 6.000 kr. for deltagelse i alle projektets undersøgelser.

    Lokation

    Trygfondens Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
    Afdeling 7641
    Ole Maaløes vej 26
    2100, København Ø

    Kontaktinformation 

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Videnskabelig assistent Anette Blom Nielsen
    Telefon: 24 64 46 47
    Mail: dose-ex.rigshospitalet@regionh.dk

    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-18038298. Forsøgsansvarlig er Mathias Ried-Larsen.


    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

    Hent tillægsgodkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

    Hent tillægsprotokol

    Hent anmeldelsen om tillægsprotokol

  • Virkningen af insulin, sukker og fedt i blodet på hjertets funktion hos patienter med type 2-diabetes

    + -

    På Hvidovre Hospital udfører vi i øjeblikket, i samarbejde med hjerteafdelingerne på Herlev Hospital og Rigshospitalet, et forsøg, der undersøger virkningen af insulin, sukker og fedt i blodet på hjertets pumpeevne hos patienter med type 2 sukkersyge.

    Forsøget strækker sig over i alt 20 uger og i den periode ville du skulle gennem flere forskellige former for diabetesbehandling:

    • Kortvarige behandlingspauser
    • Tabletbehandling med Jardiance
    • Insulinbehandling

    Over de 20 uger ville du skulle møde til et screeningsbesøg og 12 forsøgsdage, hvor du vil få undersøgt dit stofskifte og din hjertefunktion meget grundigt.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    For at kunne deltage, skal man:

     

    • Have type 2 diabetes
    • Være over 18 år
    • Have et BMI højere end 28
    • Have HbA1c < 75 mmol/mol (< 86 mmol/mol hvis du er diætbehandlet eller kun får metformin)
    • Ikke have fået ændret din sukkersygebehandling de sidste 3 måneder
    • Ikke få insulin
    • Ikke have dårlige nyrer
    • Ikke være gravid


    Ønsket antal forsøgspersoner

    20 personer 

    Formål med forsøget

    Formålet med forsøget er at undersøge, hvordan insulin, sukker og fedt påvirker hjertets evne til at pumpe i patienter der har type 2-diabetes.

    Rekrutteringsperiode

    Fra den 1. december 2017 til den 31. maj 2021

    Forsøgsperiode

    Fra den 7. april 2018 til den 31. maj 2021

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Forsøget varer i alt 20 uger og kan opdeles i to dele: en forberedende del og en forsøgsdel.

    Den forberedende del af forsøget varer i alt ca. 4 uger og består af et screeningsbesøg, en medicinpause, hvor al diabetesmedicin undtagen metformin pauseres, og en behandlingsperiode med Jardiance.

    Herefter følger forsøgsdelen. Den kan opdeles i 4 forsøgsperioder: to behandlingsperioder på hver 5 uger og to perioder af 3 uger, hvor du holder pause med diabetesmedicinen (undtaget metformin). Denne del varer altså samlet ca. 16 uger.

    I starten og slutningen af hver behandlingsperiode, vil dit stofskifte og din hjertefunktion blive omhyggeligt undersøgt. Undersøgelserne af stofskifte og hjertefunktion i behandlingsperioderne er samlet i 4 forsøgsseancer af 3 forsøgsdage. 1 hel dag til undersøgelse af stofskifte og hjertefunktion og 2 dage af ca. 3 timers varighed til undersøgelse af hjertefunktionen (Hjerte MR). Undersøgelserne er de samme i alle forsøgsperioder.

    For at få brugbare resultater, skal du til alle forsøgsdage møde fastende fra kl. 22.00 aftenen før, og du skal afstå fra fysisk aktivitet ud over almindelig bevægelse i døgnet op til forsøgsdagene.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    For deltagelse vil forsøgspersonerne modtage 9.375 kr. (beskattes som B-indkomst), som udbetales efter sidste forsøgsdag. Såfremt forsøgspersonen udtræder under forsøget på eget eller forsøgsansvarliges initiativ, betales som vederlag 375 kr. for gennemført screeningsbesøg og 2.250 kr. per. gennemført forsøgsseance. Der ydes transportgodtgørelse på op til 375 kr. pr. besøg.

    Lokation

    Hvidovre Hospital
    Endokrinologisk Forskningsafsnit 159
    Kettegård Allé 30
    2650 Hvidovre

    Rigshospitalet
    Kardiologisk Afdeling
    Blegdamsvej 9
    2100 København Ø

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget, kontakt:

    Læge, ph.d-studerende Roopameera Thirumathyam
    Telefon: 38 62 63 78
    Mail: rthi0006@regionh.dk


    Den Videnskabsetiske Komité og Lægemiddelstyrelsen har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer er EudraCT: 2017-002101-35. Forsøgsansvarlig er professor Sten Madsbad. Forsøget er økonomisk sponsoreret af Boehringer Ingelheim.

    Hent godkendelsen fra Videnskabsetisk Komité

    Hent godkendelsen fra Lægemiddelstyrelsen

    Hent tillægsprotokollen

  • GIPs effekt på insulinfrigivelsen ved intensiveret behandling

    + -

    Tarmhormonet GIP stiger i forbindelse med fødeindtag og øger frigivelsen af insulin og sænker dermed blodsukkeret. Vi ønsker at undersøge GIP’s påvirkning af insulinfrigivelsen vha. en såkaldt GIP-hæmmer, og hvorvidt denne påvirkning bliver større efter tre ugers intensiveret behandling.

    Hvem kan deltage i forsøget?

    • Du er diagnosticeret type 2-diabetes
    • Det er højst 20 år siden du fik konstateret diabetes
    • Du har et BMI over 25 kg/m2
    • Dit hæmoglobin A11c (langtidsblodsukker) er over 59 mmol/l hvis du kun er i diabetesbehandling med metformin
    • Dit hæmoglobin A11c (langtidsblodsukker) er over 53 mmol/l hvis du er i diabetesbehandling med metformin + et tillægspræparat
    • Du må ikke være i behandling med GLP-1 receptor agonist (f.eks. liraglutid, oxempic, rybelsus, trulicit )
    • Du må ikke være nyre- eller leversyg eller have lav blodprocent

    Ønsket antal forsøgspersoner

    15 personer.

    Formål med forsøget

    Formålet med dette forsøg er at undersøge, hvordan tarmhormonet GIP påvirker frigivelsen af insulin fra bugspytkirtlen til blodet og dermed blodsukkeret hos overvægtige patienter med type 2-diabetes. Type 2-diabetes blev tidligere kaldt for gammelmandssukkersyge. Tarmen frigiver GIP til blodet efter indtagelse af mad, så derfor undersøges effekten af GIP efter indtagelse af 75 gram sukker.

    GIP er en forkortelse for glukose-afhængigt insulinfrigivende polypeptid (Glucose-dependent Insulinotropic Polypeptide).

    Rekrutteringsperiode

    22. september 2020 til 22. september 2021. 

    Forsøgsperiode

    22. september 2020 til 22. september 2021.

    Forsøgets forløb for forsøgspersonen

    Et screeningmøde på ca 45 minutter.

    Fire forsøgsdage af ca. 4½ times varighed.

    Tre-fire ugers optimeret diabetes behandling i eget hjem, samt automatisk blodsukkermåler der sidder lige under huden på maven..

    Evt. en uge op til første forsøgsdag, hvor blodsukker kan registreres og evt. medicin kan pauseres.

    Tilbydes der betaling eller dækning af udgifter for forsøgspersonen?

    5000 kr. + transportgodtgørelse.

    Lokation

    Gentofte Hospital
    Center for klinisk Metabolisk Forskning
    Gentofte Hospitalvej 7, 3. sal
    2900 Hellerup

    Kontaktinformation

    Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig forsøget kontakt:

    Bjørn Hoe, Læge, phd studerende
    Tlf. 38 67 34 14
    Mail: bjoern.hoe@regionh.dk


    Den Videnskabsetiske Komité har givet tilladelse til forsøget. Journalnummer H-20049431. Forsøgsansvarlig er Bjørn Hoe (vejleder prof. Filip Krag Knop). Forsøget er sponsoreret af Novo Nordisk Fonden.

    Hent godkendelsen fra den Videnskabsetiske Komité

    Hent tillægsgodkendelsen fra den Videnskabsetiske Komité