Algoritme kan forudsige diabetisk nyresygdom – prøv den selv
Danske forskere har udviklet en model, der kan beregne, hvor stor risiko den enkelte person med type 1-diabetes har for at blive ramt af nyresygdom. En lignende model kan også bruges til at vurdere risikoen for hjertekarsygdom.
Diabetisk nyresygdom er et forstadie til nyresvigt, en af de mest alvorlige komplikationer til type 1-diabetes, og rammer mellem 5 og 10 pct. afhængig af køn, alder og region. Derfor har diabetesbehandlere længe ønsket sig et værktøj til at målrette behandlingen af disse personer, inden nyren begynder at stå af. Det har de nu fået.
Forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen har udviklet en model – eller mere præcist en algoritme - der kan udpege de personer med type 1-diabetes, der har størst risiko for at få diabetisk nyresygdom inden for fem år og dermed kræver en mere intensiv behandling.
– Modellen kan give et stort løft i både behandling og forebyggelse, fordi den kan fange de patienter, der er i fare for at udvikle nyresvigt, allerede inden det kommer så vidt. Samtidig kan modellen fungere som et beslutningsværktøj, når lægen går ind og vurderer, om der skal iværksættes en mere intensiv behandling. I sidste ende kan det redde liv og øge patientens livskvalitet, siger Dorte Vistisen, der er teamleder i Klinisk Epidemiologisk Forskning på Steno Diabetes Center Copenhagen og en af forskerne bag modellen.
Også hos Diabetesforeningens forskningschef, Tanja Thybo, vækker modellen begejstring.
– Vi ved, at der kan gå flere år, før man mærker symptomerne på diabetisk nyresygdom. Derfor er det vigtigt, at man hvert år får kontrolleret sin nyrefunktion, så der kan sættes gang i en eventuel behandling så tidligt som muligt. Til det formål er modellen god, fordi den hjælper behandleren med at afgøre, hvem der kan være i særlig risiko, siger hun.
Stort datagrundlag
Modellen bygger på data fra i alt 5.460 personer med type 1-diabetes, der har været tilknyttet Steno Diabetes Center Copenhagen i perioden fra 2001 til 2017.
Derudover har forskerne indhentet data fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret.
Således benytter modellen sig af flere forskellige parametre, der kan have afgørende betydning for udviklingen af nyresvigt, blandt andet alder, køn, eGFR (et estimat for nyrefunktion), antal år med diabetes, systolisk blodtryk, langtidsblodsukker, rygestatus og tidligere hjertekarsygdom.
Det er ikke på den måde et diagnostisk værktøj. Lægen kender stadig sine patienter bedst.
Det er på baggrund af disse informationer, at modellen kan komme med et ret præcist bud på, om den enkelte person med type 1-diabetes er i risiko for at udvikle diabetisk nyresygdom, der altså kan føre til nyresvigt, hvis ikke der sættes gang i en behandling.
En række af de samme parametre går igen i en lignende model, der kan forudsige risikoen for hjertekarsygdomme, og som har været i brug på daglig basis siden 2016. Den er endda nævnt i den seneste behandlingsvejledning for type 1-diabetes fra Dansk Endokrinologisk Selskab (diabeteslægernes faglige selskab, red.).
Lægen ved bedst
Begge modeller fungerer som et onlineredskab til diabetesbehandlere, men du kan som patient også selv indtaste dine oplysninger for at finde ud af, om du er særligt eksponeret for diabetisk nyresygdom (ESKD) eller hjertekarsygdomme (CVD).
Selv om modellen er ret sikker i sine risikoberegninger, kan den dog ikke stå alene, fastslår Dorte Vistisen.
– Det er ikke på den måde et diagnostisk værktøj. Lægen kender stadig sine patienter bedst og til den tidligere medicinske behandling, som de har været igennem, og som måske ikke haft nogen effekt. Det er vigtigt at have sig for øje, siger hun.
Du kan selv prøve modellen her – vær dog opmærksom på, at den er på engelsk og kræver en vis indsigt i lægefaglige termer. Hvis du er i tvivl, spørg din behandler til råds.