Villads 31 Bredformat Web

Børnefamiliegrupper

I hver region er der en børnefamiliegruppe, som har til opgave at virke til gavn for regionens familier, der har et barn med diabetes. Gruppens medlemmer består af forældre til børn med diabetes i alderen 0-17 år.

Børnefamiliegruppernes opgaver

Børnefamiliegrupperne har mange opgaver. En væsentlig opgave er at arrangere foredrag, aktiviteter og netværk for børn, børnefamilier samt deres pårørende. Herudover etablerer Børnefamiliegrupperne også samarbejder med ambulatorier og sundhedscentre.

Typisk deltager børnefamiliegruppen også i de relevante landsdækkende aktiviteter, som Diabetesforeningens hovedkontor afholder. 

Børnefamiliegruppens arrangementer er i udgangspunkt åbne for alle, uanset om man er medlem af Diabetesforeningen eller blot interesseret i at høre nærmere om diabetes. 

Hvad kan du bruge børnefamiliegruppen til?

Børnefamiliegrupperne er til for at skabe et netværk for diabetesfamilier. Her kan forældre blandt andet støtte hinanden og udveksle erfaringer, imens børnene kan lege med andre, som har det samme behov for at få målt blodsukker en gang i mellem.

Især som ny diabetesfamilie giver børnefamiliegrupperne mulighed for at få en forståelse for ens nye situation og for at kunne dele sine oplevelser med andre indforståede.

Kontakt børnefamiliegrupperne

Skolebarn Ude 03

Find aktiviteter nær dig

Hver børnefamiliegruppe planlægger og afholder aktiviteter rundt omkring i Danmark. Du kan ofte se på børnefamiliegruppens egen Facebookside, hvor og hvornår de foregår.