Hovedbestyrelsen

Formand Jørgen Andersen (født 1971)

Jeg har været lokalforeningsformand i Skive siden 2011 og siddet i hovedbestyrelsen som næstformand (2013-2019) og formand (2019-nu). Til daglig er jeg salgschef i Miele.

Mine personlige ambitioner for foreningen er, at vi tjener alle patienter maksimalt på alle fronter ved at yde maksimalt politisk indflydelse på hele behandlersystemet og tildeling af ressourcer til dette. Samtidig skal vi have en velfungerende frivillig organisation rundt i landet, som kan give alle i berøring med diabetes gode tilbud på en bred front.

Personligt har jeg en bred erfaring med diabetes siden barnsben og har prøvet tre forskellige behandlingsformer på type 1-diabetes samtidig med, at jeg har en datter, der har haft diabetes, siden hun var 4 år.

Næstformand Thomas Elgaard Larsen (født 1959)

Jeg har haft diabetes 1 siden 1972, og har en datter med diabetes 1, der blev diagnosticeret som 7-årig. Jeg er civiløkonom, og har erfaring inden for politisk ledelse og økonomi både på kommunalt, regionalt og statsligt niveau, bl.a. gennem 12 års byrådsarbejde.

Jeg har ledelseserfaring i danske og internationale virksomheder både i og uden for Danmark med hovedvægten på organisationsudvikling, markedsføring og ledelse.

Jeg har teoretisk baggrund HA og HD i Afsætning fra CBS samt international lederuddannelse og underviser til daglig på Erhvervsakademi i bl.a. politisk ledelse og offentlig økonomi på både kommunalt og regionalt niveau.

Næstformand John Arne Sørensen (født 1944)

Jeg har haft sekundær diabetes siden 2001 og har også andre autoimmune lidelser.

I 25 år har jeg haft chefposter i sygevæsenet på Færøerne, i Saudi Arabien og Danmark.

Jeg har især fokus på frivilligt arbejde i Diabetesforeningen, hvor de frivillige er bærende kræfter på især de regionale og kommunale områder. Jeg ønsker at skabe større åbenhed og bedre kommunikation mellem de forskellige aktører i foreningen, herunder specielt information fra Hovedbestyrelsen. Hertil har jeg fokus på opsporing af risikogrupper. 

Malene Rasmussen (født 1970)

Jeg vil gerne udbrede viden om diabetes, styrke diabetesforskningen og uddanne os alle lidt mere i, hvordan vi håndterer diabetes som individ, som organisation og som samfund. Interessevaretagelsen skal styrkes gennem en aktiv indsats over for vores mange samarbejdspartnere: fra forskere til politikere til sundhedsvæsenet og videre til andre foreninger og patientorganisationer, som vi har et naturligt fællesskab med. Type 1-diabetiker siden 2013. Formand for Sorø Lokalforening.

Mette David Jensen (født 1993)

Jeg læser en master i politisk kommunikation og ledelse på Copenhagen Business School. 

To af mine mærkesager er bedre støtte til mennesker med diabetes i alle livets faser, især med fokus på overgangen fra barn til voksen, og at få diabetes højere op på den politiske dagsorden.

Jeg har haft diabetes siden år 2000 og har været frivillig for Diabetesforeningen, siden jeg var 18 år. Jeg startede i Ungegruppen i Region Hovedstaden, som jeg blev formand for i 2014-2016, og i 2015-2016 var jeg en del af Regionsudvalget i Hovedstaden.

David Rasmussen (født 1988)

Jeg blev diagnosticeret med type 1-diabetes i 1994 og har været pumpebruger siden 2013.

Jeg er uddannet psykolog og bor i Aalborg.

Mit hovedfokus for arbejdet i Hovedbestyrelsen vil være sammenhold på tværs af alder, lokale grupper og typer af diabetes, så vi sammen kan stå stærkere og støtte hinanden i livet med en kronisk lidelse – og for at få et bedre liv med diabetes og en fremtid uden.

Pia Bruun Madsen (født 1947)

Jeg har gennem 44 år været pårørende i min familie, hvor min mand og vores søn begge har type 1-diabetes. Jeg er uddannet bioanalytiker med masteruddannelse i offentlig ledelse (MPM). Jeg har i mange år arbejdet med sundhedsfaglig udvikling og ledelse, og jeg har bred erfaring fra stillinger på direktionsniveau. Jeg er i dag ansat i Region Sjællands Enhed for Sygehushygiejne.

Jeg ønsker at arbejde for, at Diabetesforeningen tydeligt er diabetikernes forening med aktiv opbakning til de nye Steno-diabetescentre, med krav til afprøvning af ny teknologi efter ensartede, fastlagte kriterier og med formidling af forskning og ny viden til Diabetesforeningens medlemmer. Diabetesforeningen skal kendes på frivillighed og faglighed. 

Henning Michael Thygesen (født 1966)

Jeg er formand for Børnefamiliegruppen Nordjylland, Rebild lokalforening og medlem af Regionsudvalget i Nordjylland. Jeg repræsenterer desuden børn og unge i Det Regionale Diabetesudvalg under Region Nordjylland og sidder som patientrepræsentant i diverse udviklingsgrupper knyttet til etablering og bygning af Steno Diabetes Center Nordjylland.

Jeg har ikke selv diabetes, men min far havde type 2 og min datter har type 1-diabetes.

I hovedbestyrelsen vil jeg arbejde for, at Diabetesforeningen opleves som ”Vores forening”. Bestyrelsen skal kunne føles, mærkes og ikke mindst ses lokalt og inspirere andre til at arbejde frivilligt. Jeg lægger stor vægt på, at alle forstår, hvilken retning vi bevæger os i.

Sophie Hindkjær (født 1992)

Diabetesforeningen er for mig et fantastisk samlepunkt for mennesker i alle aldre, med alle typer diabetes eller som pårørende. Dette samlepunkt vil jeg gerne være med til at værne om og styrke. Jeg vil gerne være med til at skabe yderligere sympati og forståelse for diabetessagen, så ingen skal stå alene med deres sygdom.

De seneste 7 år har jeg kæmpet ihærdigt for diabetessagen, igennem Cafe Suk, Ungegruppen, Regionsudvalget, YLD, IDF Europe, Roadshows, som brugerrepræsentant på Steno Diabetes Center Copenhagen, DEEP medlem og på mange andre måder.

Per Jensen (født 1960) - medarbejderrepræsentant

Jeg er frivillighedskonsulent i Diabetesforeningen og har været ansat siden 1990. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant på 18. år og har siddet i samarbejdsudvalget, siden det blev oprettet i 2006. Jeg har selv haft type 1-diabetes siden 1989, og jeg har en voksen datter, der fik type 1-diabetes som 9-årig. 

Jeg vil i hovedbestyrelsen bl.a. arbejde for at foreningen bliver endnu mere synlig for omverdenen, så kendskabs-/sympatigrad øges og dermed flere medlemmer, flere midler, mere politisk indflydelse; at bekæmpe ulighed i sundhed; at støtte forskningen i vigtige, men måske mindre prestigefulde områder, f.eks. neuropati; lige adgang for alle til nyeste behandlingsredskaber og hjælpemidler.