Tidlig Opsporing

Kørekort

Alt for mange danskere har type 2-diabetes, som ikke er diagnosticeret, og som de derfor ikke er i behandling for. Udiagnosticeret diabetes øger markant risikoen for udvikling af følgesygdomme. Ved at sikre tidlig opsporing og rettidig behandling af type 2-diabetes vil mange følgesygdomme til diabetes kunne undgås – til gavn for den enkelte og samfundet.

Mindst 76.000 danskere går rundt med type 2-diabetes, som de ikke er blevet diagnosticeret for, og som de derfor ikke modtager den nødvendige behandling for. Det øger markant risikoen for følgesygdomme. Derudover estimeres det, at cirka 360.000 danskere har prædiabetes, som øger risikoen for type-2 diabetes og hjertekarsygdomme.

Progressionen af type-2 diabetes og udviklingen af følgesygdomme kan forebygges ved tidlig opsporing og rettidig behandling. Derved kan livskvaliteten og levealderen øges blandt mennesker med diabetes samtidig med, at samfundet sparer penge.

Vi mener at: 

  • Flere i risikogruppen for type-2 diabetes skal opspores tidligere, så de kan behandles rettidigt, og så færre udvikler følgesygdomme
  • Der skal være en særlig indsats til at nå dem i højest risiko, for eksempel dem med kort uddannelse - særligt mænd.
  • Tidlig opsporing kan b.la. ske i almen praksis, i kommunerne og på arbejdspladserne for eksempel ved Diabetesforeningens redskab 'Test din risiko'. 

Læs vores budskabspapir om tidlig opsporing.

Diagnose

Projekt "SPOTTED"

Diabetesforeningen undersøger de samfundsøkonomiske gevinster ved tidlig opsporing af personer med udiagnosticeret type 2-diabetes i alderen 50 år til 75 år. Projektet består af tre delprojekter, der hver belyser forskellige sider af sagen, og tilsammen kan finde den bedste model for fremtidig screening for type 2-diabetes.

Læs mere om projekt "SPOTTED" her.