Arv og testamente
At donere sin arv til velgørenhed er en generøs handling. Få tilskud på op til 5.000 kroner til at oprette dit testamente.
At donere sin arv til velgørenhed er en generøs handling. Få tilskud på op til 5.000 kroner til at oprette dit testamente.
Der er mange gode grunde til at skrive testamente. Det giver dig mulighed for selv at bestemme, hvad der engang skal ske med din formue og dine ejendele. Det er også din bedste garanti for, at der ikke opstår misforståelser mellem dine efterladte.
Når du skriver testamente, er det naturligt, at du tænker på dine nærmeste. Men vidste du, at du i nogle tilfælde kan betænke velgørende organisationer, som for eksempel Diabetesforeningen, uden at det går ud over arven til dine slægtninge? Og, at hvis du ikke har arveberettigede slægtninge og ikke har oprettet testamente, så tilfalder din formue automatisk staten?
Betænker du Diabetesforeningen i dit testamente, betaler vi omkostningerne til oprettelse af testamentet med et tilskud på op til 5.000 kr. inkl. moms til din regning hos advokaten.
Du eller din advokat er velkommen til at ringe til os, for at høre nærmere.
For mange virker det uoverskueligt at kontakte en advokat. Derfor har vi fået verdens måske venligste advokat, Bent, til at svare på nogle af de spørgsmål, de fleste af os går rundt med.
Kirsten og Peter testamenterer til Diabetesforeningen.
Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift. Det vil altså sige, at din donation vil gå direkte til det formål, som du ønsker.