Støt Diabetesforeningen, uden det koster dine arvinger noget
Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift. Det vil altså sige, at din donation vil gå direkte til det formål, som du ønsker.
Diabetesforeningen er fritaget for arveafgift. Det vil altså sige, at din donation vil gå direkte til det formål, som du ønsker.
Det, at Diabetesforeningen ikke betaler afgift, kan få betydning for dig og dine nærmeste. I nogle situationer vil du kunne begunstige Diabetesforeningen, uden at det vil koste dine øvrige arvinger noget.
Hvis du ikke er gift eller hvis din nærmeste arving ikke er en livsarving som f.eks. barn, barnebarn, oldebarn eller forælder, så har du ingen tvangsarvinger og det kan derfor måske være særligt interessant for dig at begunstige Diabetesforeningen.
Hvis du f.eks. ønsker at efterlade hele din arv til din niece, vil du kunne begunstige Diabetesforeningen uden, at det gør din nieces arv mindre. Hvis du har livsarvinger eller andre, der er omfattet af afgiftskredsen på 15 %, kan der i nogle tilfælde være mulighed for at begunstige Diabetesforeningen uden, at det bliver på bekostning af dine livsarvinger – det kræver dog en formue af en vis størrelse. Der findes altså flere forskellige måder, hvorpå du kan begunstige Diabetesforeningen, uden at det koster dine øvrige arvinger noget. Tag en snak med din advokat.